Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
livad religiös Inderlighed vil sige, og Forfatteren af »Keiser og Galilaeer
har i ethvert Fald vist den dybeste „’Erbodighed for Galilseerens Magt.
Men han ved ogsaa og foler sasrlig Trang til at udtale, hvilke farlige
Al-liancer Troen kan belemres med i et lidet Samfund, hvor der er niegen
virkelig Religiositet. Her er det fordelagtigst at tage Hensyn til den; mens
Materialismen 1 det store Samfund aldeles ikke behover at regnc med Troen
som en vigtig Faktor, saa er den norske Peer Gyntske Storborger nodt til at
betragte den som en Elefant, man ikke skal spoge med. Han eksporterer
Guder og udklarerer Prester, han tjener Gud og Mammon og troster sig med, at
Missionens mark lå aldrig brak,
thi guderne, som kolportertes,
af presterne blev holdt i schak.
I intet Samfund er Aandsfriheden nodvendigere end i det smaa;
ethvert Tryk forplanter sig her i det snevre Rum med dobbelt Hurtighed og
fremkalder hos de plumpe Naturer fedt Hykleri, hos de svagere Usandhed;
Usandheden udvikler sig til Feighed, Feigheden til Forbrydelse. (Se »Peer
Gynt og »Samfundets Stotter.)
Men hvad et snevert Samfund senest faar Plads for, det er Kvinden.
Derfor siger Lona Hessel i »Samfundets Stotter«: »Jert samfund er et
samfund af pebersvendsjaele; I ser ikke kvinden.
Hvis vi endnu ikke ser hende, saa er det ikke Henrik Ibsens Skyld.
Han har trofast pegt paa hende, og Side om Side med den morke
Pessimists haanlige Satire over den mandlige Egoisme gaar der en dyb Tro paa
Kvindehjertets Evne til at opofre og hengive sig.
Det er interessant at kaste et Hlik paa det Ibsenske Kvindegalleri
fra det Oieblik, da hans Digternatur begynder at udfolde sig i sin virkelige
Storhed.
Kongsemnerne«s K vinder er under Borgerkrigenes blodige Kampe
sikrere paa at saares end de Maend, som forer disse Kampe. Enten disse
Mzend er fyldte af gold yErgjerrighed eller af virkeligt Kald — Kvinden
ofres, hvis hun er iveien. Og hun viser under dette en storslagen Forsagelse,
der er den diametrale Modsa;tning til Baglerbispens daemoniske Egoisme:
her staar Djaevel og Engel som Skildringens yderste Punkter.
Saa kommer Brand . Den store Taler vinder en eneste Sjael, —
en Ivvinde, som giver sit Liv for hans L;ere.
Peer Gynt skal i Stebeskeen og blive til Intet; men saa stor er
den Kvindes Kjajrlighed, som han engang flygtig har elsket, og som trofast
har ventet paa ham sit hele Liv, at den endog rummcr en Mulighed for
hans Frelse.
Vi stiger ned i det möderne Livs daglige Strid — og denne Strid
ligger meget langt fra Borgerkrigenes Tidsålder. Men en Egenskab har
bevaret sig usvajkket: den mandlige Egenkjjerlighed ligeoverfor Kvinden.
I Stensgaard med sit Kompleks af Giftermaalsplaner ser vi i et komisk Lys,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
