Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er alterlysene, dem Guds engle har tsendt
for eder.
Bisp Nikolas.
Ja visst er det så; — det har ingen
fare, när de kun holder godt ud i bon
derinde. — Farvel, rejs straks med
brevet.
Peter.
Skal jeg ikke f0rst —?
Bisp Nikolas.
Nej, gå; jeg er ikke raid for at vrere
alene.
Peter.
Vel modt igen da, når de himmelske
klokker engang har lydt for mig ogsä.
(gar ud til lioire.)
Bisp Nikolas.
De himmelske klokker, — ja, sligt
siges så let, når en går om pä to friske
ben. — Så meget ugjort! Men der vil
leve mangt efter mig alligevel. Jeg
lo-vede hertugen ved min sjrels salighed,
at give ham Trond prests skriltemäl,
hvis det kom mig ihajnde; — godt, at
jeg ikke har fäet det. Havde han
visshed, så vilde han sejre eller falde; da
blev en af dem den majgtigste mand,
som nogensinde havde levet i Norge.
Nej, nej, — hvad jeg ikke kunde nä,
skal ingen anden nå. Det er bedst med
uvissheden; sålsenge hertugen tynges af
den, vil de to ödelaigge hinanden, hvor
de kan komme til; byer vil brandes,
bygder hrerges, — ingen af dem vinder
ved den andens tab — — (forfrerdet).
Nåde, forbarmelse! Det er jo mig, som
baerer skylden — mig, som fra forste
taird gav stodet til det hele! (beroligende
sig). Ja, ja, ja! men nu kommer
kon-gen, — det er jo ham, det mest går ud
over, — han tilgiver mig nok — der skal
laases bonner og messer; det har ingen
nod; — jeg er jo bisp, og jeg har
aldrig drrebt nogen med egen hånd. —
Godt er det, at Trond prests skriftemål
ikke kom; de hellige er med mig, de
vil ikke friste mig til at bryde mit löfte.
— Hvem banker paa doren? Det må
vrere hertugen! gnider sig fornejet i lirenderne.)
Han vil trygle om beviser for
kongsret-ten, — og jeg har ingen beviser at give
ham!
(Inga fra Vartejg kommer ind; hun er sortklwdt,
med kabe og lirette.)
Bisp Ni ko las
(forer sammen).
Hvem er det?
Inga.
En kone fra Vartejg i Borgasyssel,
airvajrdige herre.
Bisp Nikolas.
Kongsmoderen!
Inga.
Så kaldtes jeg engang.
Bisp Ni kolas.
Gå, gå! Jeg rådede ikke Håkon til
at skille sig af med jer!
Inga.
Hvad kongen gor, er velgjort; det
er ikke derfor jeg kommer.
Bisp Nikolas.
Og hvorfor da?
Inga.
Gunnulf, min broder, er kommen
hjem fra Englandsfrerden —
Bisp Nikolas.
Fra F.nglandsfierden —!
Inga.
Han har vaeret borte i mange år,
som I ved, og flakket vidt omkring; nu
förte han brev hjem —
Bisp Nikolas
(ändelos).
Brev —?
Inga.
Fra Trond prest.*) Det er til eder,
herre, (rockkor liain det.)
Bisp Nikolas.
Ja så; — og 1 bringer det?
Inga.
Så var Tronds önske. Stor tak
skyl-der jeg ham fra den tid, han fostrede
Hakon. Jeg fik spurgt, at I var syg;
derfor gav jeg mig straks på rejsen; jeg
har gået hid på min fod —
B i s p N i k o 1 a s.
Det havde ikke hastet så bråt, Inga!
Dagfinn Bonde
(kommer ind fra liejre).
Guds fred, rerva;rdige herre!
Bisp Nikolas.
Kommer kongen?
Dagfinn Bonde.
Nu rider han Ryenbergene nedover
med dronningen og kongsbarnet og stort
folge.
*) Dette Brev bringer efter Bispens Mening
Vished om, hvorviclt Kongen virkelig er Kungsson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
