Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de andre få, de enkelte. Minoriteten
har altid retten.
(stor larm igen.)
Hovstad.
Haha; doktor Stockmann er altså
ble’t aristokrat siden iforgårs!
Doktor Stockmann.
Jeg har sagt, at jeg ikke gider spilde
et ord på den lille, trangbrystede,
stak-åndede ilok, som ligger agterud. Med
dem har det pulserende liv ikke la;nger
noget at bestille. Men jeg taenker på
de fö, de enkelte iblandt os, som har
tilegnet sig alle de unge fremspirende
sandheder. Disse msend står ligesom
ude mellem forposterne, sa langt
frem-skudt, at den kompakte majoritet endnu
ikke har rukket did, — og der kajmper
de for sandheder, som endnu er for
ny-bårne i bevidsthedens verden til at ha’
föt noget tlertal for sig.
Hovstad.
Nå, så er doktoren ble’t
revolutions-mand da!
Doktor Stockmann.
Ja, sa pine dod er jeg så, herr
Hovstad! Jeg agter at göre revolution mod
den logn, at flertallet sidder inde med
sandheden. Hvad er det for sandheder,
som flertallet plejer flokke sig om? Det
er de sandheder, som er så vidt tilärs,
at de er pä vejen til at bli’ afföjldige.
Men när en sandhed er ble’t sä gammel,
så er den ogsa pä gode veje til at bli’
en logn, mine herrer.
(Latter og ndtvyk af hån.)
Doktor Stockmann.
Ja, ja, De kan tro mig, 0111 De vil;
men sandhederne er sletikke nogen
sa-danne sejglivede Metusalemmer, som folk
bilder sig ind. En normalt bygget
sandhed lever — lad mig sige — i regelen
en 17—18, höjst 20 ar; sjelden la;nger.
Men slige alderstegne sandheder er altid
forskrajkkelig skind magre. Og alligevel
er det forst da, at flertallet gir sig ifierd
med dem og anbefaler dem til
samfundet som sund åndelig fode. Men der
er ikke stor naeringsvserdi i den slags
kost, kan jeg forsikre jer; og det må
jeg som kege forsta. Alle disse
flertals-sandheder er at ligne med fjorgammel
spegemad; de er ligesom harske, ulne,
grönsaltede skinker. Og deraf kommer
al den moralske skorbug, som grasserer
rundt om i samfundene.
Aslaksen.
Det forekommer mig, at den rerede
taler skejer vel langt ud fra teksten.
Byfogden.
Jeg må i det vaesentlige tiltrrede
dirigentens mening.
Doktor Stockmann.
Nej, men jeg tror du er rent gal,
Peter! Jeg holder mig så tast ind til
teksten, som jeg kan. For det, jeg vil
tale 0111, det er jo netop det, at massen,
flertallet, denne fandens kompakte
majoritet, — at det er den, siger jeg, som
forgifter vore andelige livskilder og for
pester grunden under os.
Hovstad.
Og det gor folkets store frisindede
flertal, fordi det er sindigt nok til bare
at hylde de sikre og godkendte
sand-heder ?
Doktor Stockm ann.
Ak, min snille herr Hovstad, snak
ikke om sikre sandheder! De
sandheder, som massen og mnengden
godken-der, det er de sandheder, som
forpost-föjgterne holdt for sikre i vore
bedste-fiedres dage. Vi for post fazgtere, som
lever nutildags, vi godkender dem ikke
lainger; og jeg tror sletikke, der er
nogen anden sikker sandhed til, end den,
at intet samfund kan leve et sundt liv
på slige gamle marglose sandheder.
Hovstad.
Men istedetfor at stå her og tale
sådan hen i det blå, så kunde det vasre
morsomt at få höre, hvad det er for
nogen gamle marglose sandheder, vi lever pä.
(Tilslutning fra flere kanter.)
Doktor Stockmann.
A, jeg kunde regne op en hel hob
af sligt noget styggetoj; men for det
förste vil jeg iiolde mig til en godkendt
sandhed, som igrunden er en fail logn,
men som alligevel bade herr Hovstad
og »Folkebudet- *) og alle • Foikebudet s
tilhrengere lever pä.
Hovstad.
Og det er —?
*) i lovstads Blad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
