Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra den stund af, da en
folke-rejsning, skönhedsfyldt og fri,
blev et stabs-maskineri,
spaikket ud med klogtens dolke, —
fra den stund da herr von Moltke
myrded kampens poesi.
Sd drenionisk er den magt,
som fik verdens gang at råde:
sfinxen på sin visdoms vagt,
dodes af sin egen gåde.
Ziffer-sejren får sin dom.
0jeblikkets blsest slår om;
lig en storm på orken-sletten
vil den fajlde afguds-ietten.
Bismarck og de andre gubber
vil, som Memnons sojle-stubber,
sidde spröd på saga-stolen
uden sang mod morgensolen.
Men som vi, Khedivens ga:ster,
efter ferden blandt de dode,
under lys og klang af fester
drog en nyfodt tid imode, —
ja, som vi, med flag på stang,
under verdenskorets sang,
fejred hist kanalens åbning,
og som vi fra Suez’ strand
fik et glimt af löftets land, —
sä vil ändens livs-forhåbning,
ad det vordendes kanaler,
i et verdens festtogs-mode,
under hymner og choraler,
under skonheds-lampers brand,
styre frem til morgenrode
på sejlads mod löftets land.
Thi mod skon hed lningrer tiden
Men det ved ej Bismarcks viden.
Skal vi med til festen, fruer
Ja, hvem ved, naar budets due
bringer kortet? Vi far se.
Indtil da jeg i min stue
går med handsker af glacé;
indtil da jeg soger fredning,
digter fornemt på velin;
det vil harme godtfolks slreng,
jeg blir sagtens skreldt for hedning;
men jeg har en skra;k for svaermen,
vil ej stoenkes til af bairmen,
vil forvente tidens najrmen
i en pletfri bryllupsklaidning.
Og med disse ord, farvel!
Flyv, ballon! På farten held!
Luften er en digters rige; —
styr mod nord, og srenk dig lige
ned paa Mälarstadens strande;
der er fuldt så nemt at lande,
som på Telemarkens fjeld!
Alfen i gondolen spanker.
Gid nu snart mig bud blir bragt,
at han med sin lette fragt —
lette vers og lette tanker —
har på Norrmalm kastet anker!
Tak.
Hendes sorg var de vänder,
som knudred min sti, —
hendes lykke de ånder,
som bar mig forbi.
Hendes hjem er her ude
pä frihedens hav,
hvor digterens skude
kan spejle sig af.
Hendes slsegt er de skiftende
skikkelsers rad,
som skrider med viftende
flag i mit kvad.
Hendes mål er at tajnde
mit syn i glod,
så ingen fik kende,
hvo hjrelpen bod.
Og just for hun venter
ej tak engang,
jeg digter og prenter
en takkens sang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
