Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjernstjerne Bjornson*)
er fodt den Sde December 1832 paa Gaarden Bjorgan i Kvikne i Osterdalen,
hvor Faderen, Peder Bjornson, var Prest. Sneen laa ora Yintcren ofte jevnhoi
med Prestegaardens anden Etage, og Kulden künde være slig, at Gutten
ikke turde tage i Dorklinken, fordi Fingrene sved paa Jernet. Menneskene
var ikke stört blidere. Det var ikke længe siden, at en Prest havde maattet
fore Pistoler med til Kirken, og Formanden i Kaldet flygtede derfra. Men
Peder Bjornson synes at have vaeret af andet Malm; Bonderne undsagde
ham, da han vilde gjennemfore Skoleloven; men han modte alligevel og
satte sin Vilje igjennem; og da engang Bygdens Kjæmpe indfandt sig i
Prestegaarden for at lære den gjenstridige Prest Bygdens Skik, kom han
saa-ledes ud af Kontordoren, at han lod sig falde Trapperne helt ned, samlede
der sine forskjellige Lemmer og fandt Gadedoren i íire Byks. Han var nær
faldón lige i Hovedet paa den lille Bjornstjerne, der netop holdt paa at
klavre op ad den nyvaskede, islagte Trappe.
Sammen med F’olelsen af den brutale Kraft, som omgav ham,
voksede líos Gutten den Overbevisning, at hans Far var Mand for at toile
denne Kraft; det Knugende maatte vige for Seiersglæde over Slegtens
Styrke. Sneen fik heller ikke sætte noget Merke paa Barnesindet; seksAar
gammel blev Gutten med Soskende og Barnepige sat ind i et lidet Hus, der
stod paa en Langslæde, og saa bar det nedover mod en af de skjonneste
Gaarde i Landet, Næssets Prestegaard i Romsdalen, hvor Faderen nu skulde
virke. Den ligger »bredbarmet mellem to modende Fjorde med gront Fjæld
over sig, Fossefald og Gaarde paa den modsatte Strand, bolgende Marker
og Liv inde i Dalbunden, og udover längs Fjorden F’jælde med Næs i Næs
skydende ud i Sjoen og en stor Gaard ude paa hvert.« Her künde han staa
i Kvelden og se paa Solspillet over Fjeld og Fjord, til han græd, som ora
han havde gjort noget Ondt; her kunde han pludselig blive staaende paa
sine Ski nede i en eller anden Dal som troldbundcn af en Skjonhed, af en
Længsel, som han ikke magtede at klare, men som var saa stor, at han
ovenpaa den hoieste Glæde folte den dybeste Indestængelse og Sorg.**)
•) Se fornemlig J. lï. Ilalvorsens udtommende Artikel i »Norsk Forfatter-I^exikon« ;
fremdeles Georg Brandes: »Bjornson och Henrik Ibsen, tva Karakteristiker* ; Henrik Jæger:
»»Synnove Solbakken« og dens Tid«.
**} »Blakken* (Forta*llinger af Bjornstjerne Bjornson).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
