Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den raaeste, som aldrig har havt nogen Bog i Haanden, kan baeve under
de mesterlige Linjer i hans Sjomandssang:
Og mangen liden gut,
som red på hvaalvet hjem til slut,
når far var sat ombord,
han burde haft et ord,
og den fmeste og mest bela;ste Kritiker skal have vanskeligt ved at
frem-lasgge noget Fyldigere og mere Umiddelbart end Mindéordene over Daniel
Schotz:
Han på ingen stormagt vrented
uden den, som er hos Gud.
Bjornson kan at det mest forterskede Motiv skabc noget saa
Origi-nalt som hans Bryllupssang med Omkvasdet:
»Kterlighed gav hun alle dage< ,
og han kan lose den vanskelige Opgave at skrive en Faedrelandssang for
det norske Folk, der ikke brouter, men gaar Sandheden under 0inene og
alligevel svulmer af Haab. Ilan har vistnok som enhver Achilles sin Has],
og hans Umiddelbarhed viser sig undertiden som Ufuldkommenhed. Den
Bjornsonske Lyrik kan va;re tung, men den er oftere vaegtig, og baaren,
dels af den Musik, som er i den, dels af den, som Andre har foiet til, er
den gleden ind i Nationens Folelsesliv.*)
En enkelt Gang folte Bjornson Trang til at fylde en storre
Komposition med sin Lyrik — en Komposition, der gav et bredere Lcie for den
lyriske Strom, end Novellen og Dramaet kunde give. Han valgte da den
lyrisk-episke Form, og idet han tog et Sujet, som synes at have foresvasvet
ham allerede for hans forste store Udenlandsreise, skrev han Arnljot
Gel-line*. Det er Övergångstiden mellem I Iedenskab og Kristendom, han her
har skildret, og han har i dettc stort anlagte Digt fundet Former baade for
Vildheden og for Troen; at han altid skuldc have magtet den umaadelig
sv a.’re Opgave at finde Udtryk for Övergångstidens Lamgsel og Folelsesliv,
tor vi ikke paastaa, men selv, hvor der er Uklarhed, foler man Tidens Aand
i Naerheden, som man en dunkel Kveld foler det brusende I fav, hvis Bolger
man ikke ser.
Efteråt Bjornson i Begyndeisen af Syttiaarene havde skrevet »Sigurd
Jorsalfar«, der skulde vaere Begyndeisen til en Raekke dramatiserede Scener
fra Sagaen, og »Brudeslaatten«, en Fortaelling fra Bondelivet, der er fint og
elskvaerdig fortalt, men savner de förste Bondenovellers Ungdomsglod og
sprudlende Liv, reiste han ud.
Han havde — i den sidste Tid — haeldt sin Vin paa gamle
Lasder-flasker og det netop — som det saa ofte gaar — ved det Tidspunkt, da
*) "Digte og Sange« udkom 1870.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
