- Project Runeberg -  Norske Digtere. En Anthologi med Biografier og Portrætter af norske Digtere fra Petter Dass til vore Dage /
464

(1886) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Man laigge Merke til dissc Ord: Du elsker ham som i de forste
Beruselsens Dage,«. heder det til Fru Sang, og Sang siger til sin Hustru:
Jeg tror, jeg elsker dig endnu hoiere, fordi du ikke helt ud deler min Tro;
derved er du endnu uafladeligere i mine Tanker.’<

Disse Ytringer er ikke blot udsprungne af det Eiendommelige i
dette Egteskab; Björnsons sterke Tro paa Kjaerlighedens Magt viser
tyde-ligst, hvorlidet denne Natur, der cr saa aarvaagen for de Tanker som Tiden
bringer, kan tvinges ind i nogen Tidsretnings Skole. Hvorledes
Individer-nes Karakterer og Dissonancen imellem dem saa at sige bedoves under
Passionen for siden at vaagne op i Egteskabet og sprzenge det, er tidt nok
bleven fremhaevet i den nyere Literatur, og Bjomson er ikke blind for det
uomtvistelig Sande i disse Skildringer — han er heller ikke blind for
Egteskabets forskjellige Misérer, — men sin Idealitet giver han ikke Slip paa.

Han viser denne fra en anden Side i et andet af sine sidste Yerker.
Her skildres med stort Mesterskab en ubaendig sanselig Slegt og dermest
et Individ af Slegten, som kjcemper mod Arven; de Fleste vilde vel

— tiltrods for den heroiske Kamp — ladet dette Individ bukke under —
Bjomson vover at lade ham seire.

Endnu kun et Par Ord om Kontinuiteten i et Par af hans sidste
Arbeidér. Det kunde ikke overraske, at han, som saa tidlig havde dvaalet
ved den feilende Kvindes Soning, Lidelser og Kjaerlighed, cngang rcttede
det Sporgsmaal til Samfundet: »Skal alt dette Intet veie i Vegtskaalen,
naar I dommer?« det er heller ikke overraskende, at det cr en Bjornsonsk
Kvinde med den fine, naensomme Hud, som kommer med det uhorte Krav
om Mandens Renhed. »Leonarda« er Samfundet ligeoverfor Kvindens
For-tid, >En Hanskc Samfundet ligeoverfor Mandens. »Leonarda« siger:
Saa-ledes dommer I hen de. En Hanske« sporger: Hvorledes dommer I
saa ham f

Disse korte Bemcrkninger maa tra;de istedetfor den Analyse af de
enkelte Verker, som Pladsen ikke tilsteder. Forovrigt staar Bjornson i sin
fulde Skaberkraft, og baade vort Lands og vor Literaturs Historie har
for-haabentlig langt frem til sin endelige Dom. Naar saavidt kommer, vil man
soge at forstaa hans Indgriben i Oieblikket, men ikke lade sig forvirrc
deraf; man vil ikke omkonstruere, men forklare; man vil domme ham med
den Ro, som selv de uroligste Naturer fortjener, og man vil granske hans
Indflydelse, som man nu gransker Henrik Wergclands.

Men en Ting kan allerede nu paastaaes uden Spor af profetisk
Prae-tension: man vil naevne ham ved Ibsens Side som vor nyere Literaturs
Grundlaegger.

Da Bjornson havde udgivet »Synnove Solbakken«, skrev en venlig,
men overlegen Anmelder, efteråt have skildret Literaturens Fattigdom: I
ethvert Fald kunde vi va:re fristede til — som Romerne gjorde med sine
Konsuler efter Slaget ved Cannae — at votere ham paa Literaturens Vegne
vor Tak, »fordi han ikke har mistvivlet om Republiken.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:16:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ndrolfsen/0516.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free