Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
siger intet, som En kan holde sig til,
men han roser dig, og saa siger han,
du er ustadig. Det var du ogsaa for.
Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal tro, og
derfor maa du skrive; thi jeg har det
ikke godt, for du har skrevet. I denne
Tid husker jeg mest, at du kom paa
Berget den sidste Kveld, og hvad du
da sagde. Mere vil jeg ikke sige denne
Gang, og derfor maa du leve vel.
Ærbodigst
0yvind P lads en.
Til
Ungkarl 0yvind Thoresen Pladsen!
Skolemesteren har givet mig et nyt
Brev fra dig, og det haver jeg nu læst.
Men jeg forstaar det slet ikke, og det
kommer vel deraf, at jeg ikke er lærd.
Du vil vide, hvor jeg har det i alle
Maader, og jeg er sund og frisk og
fejler slet ingen Ting. Jeg spiser meget
godt, helst naar jeg faar Melkemad, om
Natten sover jeg og sommetider om
Dagen ogsaa. Jeg har danset meget nu
i Vinter; thi her har været mange Lag,
og der har været meget gildt. Jeggaar
i Kirken, naar det ikke er formegen
Sne, men den har været tyk i Vinter.
Nu har du vel faaet vide altsammen,
og har du det ikke, saa ved jeg ikke
rettere, end at du faar skrive een Gang til.
Marit K n u d s d a 11 e r.
Til
velagtede Pige Marit Knudsdatter
Hejdegaardene!
Dit Brev har jeg modtaget, men du
syntes at ville lade mig være lige klog.
Kanske dette ogsaa er et Svar, jeg ved
det ikke. Jeg tor ingenting skrive af
det, jeg vilde skrive, thi jeg kjender
dig ikke. Men kanske heller ikke du
kjender mig.
Du maa ikke tro, jeg længer er den
blöde Ost, som du krystede Vand udaf,
da jeg sad og saa dig danse. Jeg har
ligget paa mange Hylder for at torre siden
den Tid. Ej heller er jeg som de
lang-haarede Hunde, der hrenger strax med
0rerne og skyr Folk, saadan som jeg
fordum gjorde; jeg lader det staa til nu.
Dit Brev var skjemtsomt nok ; men
det skjemtede, hvor det slet ikke skulde
skjemte; thi du forstod mig godt, og
da kunde du skjonne, at jeg ikke spurte
for Spog, men ford i jeg i den senere
Tid ikke kan tænke paa andet end det,
hvorom jeg spurte. Jeg gik i megen
Angst og ventede, og da kom der bare
Fjas og Latter.
Farvel, Marit Hejdegaardene, jeg
skal ikke se formeget paa dig, saaledes
som paa hin Dans. Gid du baade maa
spise godt og sove godt og faa din
nye Væv færdig, og gid fremfor alt du
kan skorte Sneen væk, som ligger foran
Kirkedoren.
Ærbodigst
0yvind Thoresen Pladsen.
Til
Agronom 0yvind Thoresen,
Landbrugsskolen.
Tiltrods for min gamle Alder og
Ojnenes Svaghed samt Verken i min
hojre Hofte, maa jeg dog give efter
for Ungdommens Paatra;ngelighed; thi
den bruger os Gamle, naar den selv
haver rendt sig fast. Den lokker og
grader, til den er blevet lös, men saa
render den strax igjen fra os og vil slet
ikke videre hore.
Nu er det Marit, hun skaber sig
med mange sode Ord, at jeg skal skrive
til Folgeskab; thi hun troster sig ikke
at skrive alene. Jeg haver lrest dit
Brev; hun ta;nkte, hun havde Jon
Hatlen eller en anden Nar for sig og ikke
En, som Skolemester Baard havde
op-draget; men nu kniber det. Dog haver
du vajret for streng; thi der er visse
Kvindfolk, som spöger for ikke at grade,
og der er ingen Forskjel mellem begge.
Men det synes jeg om, at du tager det
Alvorlige alvorligt; thi ellers kan du
ikke le ad det, som er Fjas.
Anlangende Eders Hu, at den staar
til hinanden, da er dette nu synligt af
mange Ting. Hende haver jeg ofte
tvivlet om, thi hun er som Vindens
Gang; men nu saa ved jeg, at hun
haver dog modstaaet Jon Hatlen, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
