Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Og folket jubled, klapped, lo,
da tigern sprang og hesten slog;
— men blod de fik ej skue ;
ti lykken havde hesten krer,
og tigern kom den ikke nær,
men spæntes i en bue. —
Hvem vant til slut, det véd jeg ej ;
ti denne landsens hest er jeg,
og kampen har ej ende; —
men byen, hvor den föregår,
og dette klap og jubel far,
den tor du kanske kænne! —
Jeg kremper helt foruden had;
det, som jeg ælsker, gor mig glad,
skont varm og vred tillige.
Det er mit blod, min sjæl, der går
i hvær en linje, som jeg siar,
og derfor går den lige.
Men som jeg står her nu i dag,
jeg har ej hævn, jeg har ej nag
mod nogen mand på jorden, —
giv så igæn lidt hjærte-lag
til den, som bare mente sag
og ælsker hele Norden! —
Selv går jeg på min sanger-vej
med ære-frygt forst ind til dig,
du storste änd i Norden,
som vred, profetisk varsled gry
bag Nordens tunge morgen-sky,
der skalv i lyn og torden ; —
men siden blid bag hav og hæld
af sagas og af troens væld
på bondens sæd har spillet; —
n u sne-fjæld-hvid på nitti ar
af tidens strom tilbage får
dit eget hoje billed.
Til dig så, i hvis sanger-vår
»de tusen sjöers« Finland står
og vemods-mægtig toner.
Vor stammes and i evig sus
går grænse-vagt i sangens brus
mod 0stens millioner.
Men står jeg i vor egen gård,
et stjærne-billed ojet slår
med alt sit rige under.
| Det lyser: Henrik Wergeland
ud over Norges blege land
i minnets klare stunder.
Aabne vande!
Åbne vande, åbne vande!
Hele vintrens lange tengsel,
nu den bliver helt til triengsel:
Nasppe ses en sjo-blå strime; —
som en måned er hvrer time.
Abne vande, åbne vande!
Solen smiler, isen trodser,
nyder den som skamlos frådser:
Knap har solens niund forladt den,
og den fryser til om natten.
Abne vande, åbne vande!
Storm må til, og stormen kommer,
skyller friem fra andres sommer
frie bolger, st:erke bolger,
—-brag og bråt og synkning folger.
Åbne vande, åbne vande!
Atter luft og baerg sig spejler;
der en damper, her en sejler,
in ad bruser bud fra verden,
ud ad mod en kamp-stor faerden.
Åbne vande, åbne vande!
solen ildner, regnen svaler,
jorden rejser sig og taler.
Sjailen svarer, skfelver, lyer,
kraften er der, som fornyer.
En sangers kall.
En sängers kall profetens er,
og helst i nöds- og fodsels-tider,
hvor den, som strider og som lider,
hans tro gir idealets ska;r.
Tit fortids kiemper er ham nrer;
da fylker han den nye h:er,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
