Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinjc var ikke skabt til at gjore Karriere, og nogen pekuniaer Valuta
for sine Kundskaber og sit Talent fik han aldrig. Han var for upraktisk til
at kunne drage Fordel af sin juridiskc Eksamen, og det hele ekonomiske
Udbytte af denne indskraenkede sig til en Kopistpost, som han fik efter ni
Aars Forlob (1865) —naermest som en Slags Digterlön — og mistede nogle
Aar senere — ligeledes til L011 for sin Forfattervirksomhed.
Han var Journalist, men »Dolen« var ikke af de Blade, hvormed man
grunder en Formue; han var Digter, men indskrajnkede sin Lassekreds ved det
Sprog, han satte det som sin Livsopgave at kjaempe for, — og da han en eneste
Gang i et Verdenssprog henvendte sig til etVerdensfolk — medBogen »ANorse
man’s View of Britain and the British« (Edinburgh 1863), hvori han drog skarpt
tilfelts mod den engelskeMaterialisme, — var hans Honorar et Minus af40 Spd.*)
Han var Politiker, men hans Sjad var ligesaa uskikket til Uniform
som hans Legeme, og da han i 1869 dromte 0111 at blive Stortingsmand,
skal han efter Venners Sigende kun havt Udsigt til at opnaa den eneste
Stemme, der efter Loven var ham forment — hans egen nemlig.
Hans Liv var rigt paa Skuffelser og paa Armod, og kun en
Hus-mandsgut kunde kjaempe sig saaledes from paa denne »Husmandsplads«;
men han tog, som vi liar seet, beständig fat paa nyt, og mens han pustede
i Modbakken, sang han. Da han var ferdig med den sidste Bakke og
luk-kede sine Oine paa Grans Prestegaard paa Hadeland, var han ingen
gam-mel Mand, men han havde Grund til at vaere traet.
Man hat: sat hans Mindesten deroppe. Skulde Pladsen vaeret valgt
— ikke efter hans Dod, men efter hans Liv og hans Digtning, saa skulde
Mindesmerket ikke have staact i de brede Bygder, men hvor Fjeldvidden
begynder, hvor Foden er saar af Opstigningen, men hvor man ogsaa foler
Lungen styrket ved at komme tilveirs.
*) Vinje reiste i 1S62 med offentligt Stipendium til England og nedskrev sine Indtryk
i den nrevnte Hog, der forst ti Aar senere udgaves paa I.andsmaal.
Gj e i t i.
Storthinget vi! no gjera af med Gjeiti,
og eg trur derfor det er i rette Tid at
leggja inn eit godt Ord for hena. Det
er ikki for det: ho hever nok sine
Rid-darsmenn i Thinget — soleides sagde
Boyesen, at ho er eit nationalt Dyr og
uvand i Maten og gjever god Ost. Men
det seer mest ikki ut til, at slike Lovord
hjelpa, og derfor kunde det vera Naud
paa at faa Kongen over paa Gjeitesida,
uvand, ikke krrcsen.
daa det aldri verdt Rettarbot af, fyrr
| han seter sin Stenipel paa.
So Gjeiti skal fara fraa os 110! Det
er likt seg dette no i denne Tid, soni
er so glad i Nant. Men ei Mjolkegjeit
er og god. Eg kjenner Gjeiter, soni
mjölka sine tri Pottur i Maalet. Det
gjorde »Gamle-Lykle«.*) Og
Gjeite-mjolki med den snarpe Smaken sin er
ei Helsebot for Bringesjuke paa fastande
Hjarta. Og Gjeitosten er navngjeten.
*) Dei smaa Duskarne under sume
Gjeite-lialsar heite Lyklar, og ei Gjeit, som liever
denne Prydnaden, verdt ofte kallad »I.ykle«.
snarp, skarp. — bringesjuk, brystsyg.
— narneieten. beromt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
