Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dodens Alvor ind over hende ¡ en Aider, da man er stor nok til at forstaa
den, blod nok til at tage imod dybe Spor.*)
Da hun kom hjem igjen til Forældrene, viste hun kun det vordende
Talents Skyggesider: hun var iklce sanddru, hun vilde ikke arbeide, — hun
lob om soin en hjemlos Stakkel, et rent uvidende, uopdraget, ubeskyttet
Barn, om hvem det hed sig: Som hun reder, saadan vil hun komme til at
ligge. Mondes Sind var morkt og fortvivlet, hun künde stundom foie en
uforklarlig Angst for en frygtelig Fremtidsskjæbne, ligesom for at ende som
Forbryderske. **) Da fik hun i Tyveaarsalderen — takket vaere »eil ædei,
menneskekjærllg Mand , der tog sig af hende — komme til Kjobenhavn for
at uddanne sig til Lærerinde. fier provede hun, hvad aandeligt Arbeide og
sjælelige Kampe vil sige. Da det forste iorelobig var afsluttet, og mens de
sidste endnu herjede hendes Sind, drog hun fra Danmark for at blive
Lærerinde hos Presten Thoresen paa Sondmor (1S42).
Saaledes er hendes Forhistorie, for hun kommer til vort Land, og
0111 sit ferste Mode med dette Lands vældige Natur fortæller hun selv i det
Tilegnelsesdigt »til Sondmor«, hvormed hun en Menneskealder senere
ind-leder sine Billeder fra Vestkysten af Norge«.
Det var sent en Hostkveld, at hun over den skumhvide Sjo seilede
ind til det fremmede I lus, hvor hun nu skulde tjene for Brodet. Fjeldene
stod som natlige Skygger,
— som Kirker stillet op paa Rad,
og da saa Baadmandskabet triumferende raabte, at nu var de hjemme, brast
hun i Graad; hun var en Fremmed, som sogte sig en Gjerning — og et
Brod. - Üg den forste Tid heroppe var streng, trods al den Venlighed, som
vistes hende af den Mand, hvis Hustru hun to Aar senere blev —:
Jeg stred i Dage, stred i lange Nætter,
Min Ungdom dode i den dybe Skræk,
Og Barnetankens lyse Blomstersletter
Gled som en Dag i Skumringstanken væk.
Og dog modnedes hun under denne strenge Nature Paavirkning til
et nyt Liv:
Du ved det nok, Du stærke »Glan i Sky«!
Du fik mit Hjertes brændende Godmorgen!
Kun naar man har alt dette for 0ie, kan man rigtig bedomme Fru
Thoresens lbrste Skildringer. Ung og lidende, ensom og forladt kommer
hun op til en af de mest storslagne, men ogsaa strengeste Egne af vort
*) I Fru Thoresens forste Bog — »Digte af en Dame«, udgivet ved BjornStjeme
Bjorn-son (i860’. — dvæler det forste Digt — “Jeg har sogt, ak jeg sogte saalænge« — ved disse
Bamdomserindrmger.
**) G. Ii.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
