Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne Natur kracver Modeller, og til dens bedste Egenskaber horer en
Objektivitet, der liviler paa en samvittighedsfuld Indtraengen i det virkelige Liv.
Det manglede ikke paa en saadan Indtraengen i Jonas Lies naermest
folgende Verker, eller der var ialfald samvittighedsfulde Forsog derpaa.
Naar han ikke destomindre i det Tidsrum, som betegnes ved »Thomas
Ross« og »Adam Schrader«, har folt de tungeste Skygger paa sin i det
llele taget saa solbeskinnede Forfatterbane, saa skyldes dette ikke et
Til-bageskridt — det er en bolgeformig Fremskridtsbevajgelse: han maatte ned
for at komme op.
Det er nemlig nye Felter, han soger at erobre sig i disse to Boger.
Han havde tidligere opereret sammen med et interessant Stof: Nordlands
Natur og Sjomandens Eventvr er maegtige Allierede for en Forfatter—isrer
for en, der er en saa ypperlig Skil dre r som Jonas Lie. Han slap disse
Allierede og boiede fra dette Hav, der havde vaeret hans »Vei til Ros og
Magt«, i tid i Sjaelelivets snart sterke, snart sagtere Brydninger.
Tilsyneladende led han Skibbrud, og der blev fseldet mange haarde
Domme over ham, baade offentlig og privat, i denne Tid. Man var
ikke tilboielig til at glasde sig ved det meget Rigtige og Sandfasrdige i
disse Boger, og Lasserens Kjolighed havde forsaavidt Ret, som det
Eien-dommelige altid er og maa vaere en storre Magt i et Digterverk end det
Rigtige. Men Jonas Lies nye Eiendommelighed var ikke vokset frem —
den gamle, som havde gjort ham saa afholdt, savnede man.
Har han selv folt sig ut ryg — eller var det, fordi han tager sine
Sujetter, alt som de dukker op i hans Erindring, — vist er det, at han fulgte
mange offentlig og hemmelig udtalte Onsker, da han gik tilsjos igjen med
Rutland« og »Gaa paa«. Straks havde den ypperlige Fortaeller
taknemme-lige Laesere i massevis, saameget mere som han i den ene af disse
Forteel-linger viste en Evne, som man hidtil kun altfor meget havde savnet: den
humoristiske. Men med al Anerkjendelse af det Fortrinlige i disse Verker,
maa vi dog fastslaa, at det forst er med den naeste Fortaelling, at Tidens
Fylde er kommen for Jonas Lie.
■ Livsslaven« (1883) betegner et Vendepunkt i denne merkelige Digters
Levnetslob. Den forer ham ind i de i Sandhed betydelige Forfatteres
Samfund, og i dette Samfund har han ved »Familjen paa Gilje« og >En
Malström«*) kun skaffet sig tryggere Plads og lioiere Rang.
»Den Fremsynte« er hans episke Digtnings Forstefodte, betagende
ved den Ynde, som en daempet, med Kunstformen fuldkommen
overens-stemmende Lyrik har lagt over den. »Livsslaven« er den provede Mands
og den erfarne Kunstners knappe Gjengivelse af lidet sympatetiske
For-hold, en Gjengivelse, der forener streng Tilbageholdenhed med stor Folelse.
®) Foruden hvad tidligere er nrevnt har Jonas Lie udgivet et Skuespil »Grabows Kat»,
iler ikke viser noget sxrlig dramatisk Anlag, og »Otte Fortiellinger« (1885)1 der blandt Andet
indeholder den ypperlige Historie om Slagter-Tobias, som find es optagen i sin Hellied nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
