Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sFaar vi ikke noget til Mad idag
heller, tror Du, Far?«
»Aa, blir vel en Raad, retnaa, —
vaek bare ikke hu Mor!« — han
aab-nede sagte Klinken til Bislaget og gik
didud.
Der stod han en Stund og saa’ ud.
Himlen var sort og vaad lige ned til
Stuetaget; det lille Baadnost nedenfor i
Fjasren var ikke til at skjaslne, ikke
Bakken, ikke Stenhellen, han stod paa,
— kun en jaevn Sus af Sjo og Vejr og
saa nogle dumpe Lyd nede fra Fjorden
af et eller andet Fjeldstykke dybt paa
Bunden, som laa og ruggede og vuggede
uafladelig under Strommens Magt. Af
og til skreg Hubroen stygt borte i Fjeldet.
Det, han keg efter, var, om det ikke
skulde lyse ude paa Fiskegrunden —
bare et lidet Skjaer, for da var der igjen
Fisk!
Men derude var og blev det lige
svart og slukt, — og saa var der ingen
anden Raad for, han fik pröve sig med
Grisen inde hos Landhandleren!
— Og ud bar det i Lysingen med
Mathias bunden med et Rendesnore om
Livet til Toften, og Forskotten opfyldt
af Svineblaerer, som havde haengt
sam-menbundne fra sidste Slagtning paa
Knag-gen i Skjulet — der kunde komme en
Skilling ud af dem ogsaa!
Ungerne fulgte efter udover
Fjeld-knartene, saalangt de bare kunde se han
Mathias. . .
Det var egentlig ikke farendes idag
saaledes, som det saa’ ud med Snekav
og Rosser; men saa saa’ det nu enda
voerre ud hjemme i Stuen, hvor Sulten
begyndte at nage i Stolperne!–
— »Men, . . . ikke en Sikl! ikke
saameget som et 0sekar Mel« vilde
Landhandleren borge ham nu, siden
Lens-manden ejede ham ud og ind baade
med Baad og Börnskap! — og »den
tynde blaa Fiskegrisen, han bod frem,
vilde han ikke give et Spand Rultobak
for!«
Det var Beskeden, han fik inde ved
Kramboddisken idag.
Og det var over den, han sad og
grublede nede i Baaden under
Bolge-skvalpet mod Pakhusstolpene, medens
han af og til sendte den livlige Mathias
et uheldspaaende Blik. Den rodede
ufor-trodent henne i Forskotten om i en
gam-mel Tflndesrek, hvori der havde vreret
Mel, og glottede deritnder med de
melke-blaa 0jne hen paa sin Husbond og Herre.
Det spraengte undertiden til 0jnene
og saa til Brystet!
. . Men der var ingen Raad for
madlos Stue, — det blev at fare lige til
Fattigkassen det! Og rent staengt vilde
det bli nu, siden Landhandleren slog op
med ham og ikke vilde forstrrekke ham
mere . . . Han havde mange, mange
Gange sét nogne Noden grine foran sig;
men aldrig slig; denne Gang var det
raadlost, Bommen strengt! Han havde
helst gaaet hen og kastet sig vask,–
om det ikke var for hu Seimke og han
Andres og han Jouhan og hu lille Marja
og Anne og alle de andre derhjemme;
de fik berges og forsvares, saatenge der
blot var en levendes Tnevl igjen i
ham . . .
Men det var tungt at vaere til! —
Haaret stod bustet ud foran den
op-skudte Toplue, og det var ikke frit for,
at han og Mathias nu lignede hinanden.
Han sad og stirrede i Bundtiljen . .
»Laeg bedre indtil med Baaden din,
— ser Du ikke Melet gaar i Sjoen! . . .
Horer Du!«
Det var Bryggefuldmaegtigen, som
raabte ud af Doren fra det överste
Pak-husloft.
Over sig i Luften saa’ han en
Halv-tondesKk med Mel svaevende og
svin-gende i Vindetauget.
Det gjaldt for Baaden at holde sig
lige lodret under, medens han deroppe
firede ned, skulde Saekken ikke gaa i
Sjoen, — og saa svarede Tobias: —
»Hoj!« — og skjod Baaden indunder
det Stykke, som manglede.
»Har Du den?«
»Javel!«
»Godt! ro vaek!« — og dermed gik
Vindetauget op igjen.
— Der var kommet firendes en
Halvtönde Mel lige fra Himlen ned til
ham . . . Landhandleren maatte vjere
kommet paa andre Tanker! . . .
Tobias kjendte ikke sine egne Ben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
