Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagter-Tobias med alle Ungerne sine . .
hvormange har I der under Klsedet,
Mor ?«
Det gamle Overbredsel sloges vcek
og viste frem de to smaa.
— »med alle otte Ungerne sine uden
Maden i Munden . . i aabne Baaden . .
og saa staar I heroppe og gjor jer
Gjer-ning, — ja undskyld! Hr.
Landhand-leren med, som ellers er en Velgjorer.
— J°» j°i j°> — l0s >kke Faesten, Du
Tobias! — lad dem kun rejse tilhavs, i
sligt Veir! — saa sover I saa inderligt
sundt paa det inat allesammen . . tvi,
tvi! . . . Du Martha Mal vina!« hun
boj-ede sig og pegte ned paa et sort
Hoved, »det var vel hende der, jeg tog
imodr Det var paa Hregten med Dig
dengang! — I har da vaeret i Baarstuen
for Ilden med Barnet? —
Naa saa!
Ja, da vil jeg se, om nogen vil
najgte Madam Sörvig det, naar hun
fol-ger med. Jeg tager ikke imod Barn
med den ene Haanden og vrider Halsen
om paa dem med den anden, — det
indsér en Mand, som er saa
velgjoren-des som Landhandleren allerbedst, isair
naar jeg faar underrettet hans Kone!«
— Hun var svulmende rod i Ansigtet.
»Det er en stor Skarv, véd De,
Madam Sorvig!« — naermede
Landhandleren sig fortroligt.
»Ja vi er Skarver nogen hver, naar
vi blir sat paa Proven, Landhandler! —
Saa loft op Ungen! 1 kan vel smitte
jeres Hrender med at lage i ham,
Kjob-svend, — havde I saa fri Samvittighed [
beständig!«
Kjobsvenden efterkom uhyre ilsomt
Anmodningen og langede ud med de
Irostsprukne Naever med Pulsvanterne.
Hun tog selv den mindste. — »Staa
ikke der og glo Jenta mi’, gaa op til
Madammen og hils fra Madam Sorvig
om Melk og Mel til en Velling . . .
Stakkars liten! Der kan tramges noget
varmt, — og noget tort ogsaa!«
Opover bar det til Baarstuen, medens j
hun undervejs ivrig forhorte Tobias.
Han havde ment at begive sig til
Byen og pro ve at faa Arbejde hos en
Slagter. Men nu vilde de ha’ Straf paa
ham, — »og saa faar alle disse
Stak-karne gaa for Uvejr og Bikjebid om i
Gaardene og be’ for Livet!«–
— Det sagde sig selv, at de gjerne
satte Stuen paa Ende for Madam
Sorvig. Der maatte koges ny Grod, og
Kaffekjedlen saettes paa for at fordrive
hende Tiden.
Men, som hun sad og nöd og nod
sin Kaffe, som stadig blev ifyldt, og
var ualmindelig borte med Tankerne
idag, slog hun med ét i Bordet og lod
Haanden blive liggende der. Hun saa’
Landhandlerens Kone langsomt
gründende ind i Ansigtet og udtalte saa
pludselig:
»Biskemaend! — jeg kan faa
Slag-teren frit til Amerika!«
Gamle Monsen, jcegteskipperen, var
kommet over, og han og Landhandleren
havde alt faaet en Fransfus igang borte
i Sofaen. De sa;nkede begge Kortene.
. . . »Fribilletten véd De,
Landhandler! til Olaus i Kloven og alle hans,
som han skulde have over til Chicago
og ikke kan nytte, — den er at faa
for en Slik!«
Gamle Monsen knaeggede og slog
Kortene i Bordet: — »Du stikker ikke
Madam Sorvig, Landhandler! — det er
ti fra Halsen af Fattigkassen med engang
det!« . . .
— At Stemningen var blevet en
anden, viste sig noksom, da Tobias drog
fra Gaarden. De smaa havde Lefser i
Hamderne, og en af Jenterne kom
springende efter med et lidet Torklasde, som
hun havde ledt frem af Kisten og bandt
det om Halsen paa hu Seimke.
Dertil var Ophavsmanden til denne
Skjaebnens store Vending, Mathias, af
Naade og Barmhjasrtighed kjobt af
Landhandleren og betalt rundt op i Mel og
Sild. I Betragtning af, at der alt var
begyndt med Rommegroden, blev han
sat ind paa Gjodsti, og han kom
saa-ledes pludselig til överflödige Dage —
indtil videre!
— Saaledes blev Fattigkassen den
styrende Skjajbne i Tobias’s Liv. Han
og den var nu engang Kontraparter!
Saalamge han tog i og sled og spoendte
i Toften paa Livet forat komme undaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
