Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristofer Janson.
Vinje har engang kaldt denne Digter »en Prest i Norskdomens
stridande Kyrkja«, og denne Betegnelse er rigtig. Mens Ivar Aasen er den
lierde Forsker, der lever et ensomt Liv mellem sine Boger, og mindst af
Alt er skikket til personlig at gjore Propaganda for det Sprog, han har
skabt; mens Vinje selv er »som en Faun, der danser foran Toget«, og
stöder fra sig alle dem, der ikke har Sans for og Forstaaelse af en saadan
Skikkelses Originalitet, er Kristofer Janson Digterpresten, der gaar frem i
uangribelig Idealitet og samler en Menighed om sig. F.nten man husker
ham som den unge theologiske Kandidat med det fine, blode, lidt
kvinde-lige Ansigt og de straalende 0ine, eller som Folkehoiskolelaireren i Gausdal,
hvor han i sin Vadmelsfrakke baerer Veden til sit eget Kjokken, eller
tien-ker sig ham i det unitariske Samfund i Amerika, hvor han nu praeker, —
altid har man et Billede af en, der er villig til at begeistrcs, modig til at
forkynde sin La;re i sit Liv. Der maatte hele denne Villighed til, for at han,
der var en Kjobmandsson fra Bergen — han er fodt i denne By den 5te Mai
1S41 —og havde nok af flamsk og tysk, men neppe en eneste Draabe norsk
Bondeblod i sine Aarer, kunde vie sin Digtning til Maalsagen.
Han havde i sin tidlige Ungdom vädret en Fiende af den, hvad der
efter hans Udspring synes nok saa naturligt; men hos ham var hin Trang
til Hengivelse sterkere end Blodets Rost — og saa fuldbyrdedes da snart
Övergången fra Maalsagens Saulus til dens Paulus.
Jansons forste Bog »Fraa Bygdom c (1866) var vel skikket til at samle
Sjsele, thi dens betydeligste Fortaelling (»Liv«) var fuld af Stemning, ren og
harmonisk. Man spurgte dengang ikke saa strengt efter Virkeligheden; man
blev forelsket i Liv, og man oversaa gjerne, at Forfatteren i Tegningen af
Tatergutten Aslak viste sig mere som den unge, varmhjertede Theolog,
der gjerne vil, at alle Mennesker skal omvende sig, end som en ubonhorlig
Psykolog og grundig Kjender af den Race, han soger at skildre. »Fraa
Bygdom« var godt fortalt, og den fortjente at gjore Lykke. Men naar vi
nu, efteråt en Snes Aar er gaaet, Aar, som har skaaret dybere Linjer i
Digterens Ansigt og laert ham, hvad det var for et Offer, han bragte, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
