Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Digterens Side for at Figuren ikke skal fores fra Menneskelivet over i
de abstrakte Idéers Verden.
Vi kan saaledes ikke tilbageholde den Opfatning, at det Sprog, for
hvilket Janson har ofret saameget, kun daarlig har lonnet ham. Der har
ikke givet hans Bondefortellinger foroget Vaard; thi selv om det delvis er
Bondens, saa er det ikke Forfatterens, og dette Forhold skader ogsaa hans
Produktion paa andre Omraader. Hans »Norske Dikt« baerer Yidnesbyrd
nok om et varmt og nobelt Folelsesliv, men man savner den organiske
Förbindelse mellem Sprog og Indhold, som allermindst tor savnes i det
lyriske Digt. hvor den tineste Nuance i Sproget kan afspeile en Digters
Eien-dommclighed; her er dette sterktklingende Landsmaal, der ikke er
Forfatterens eget, absolut en Fare; i sin abstrakte Kjaerlighed til Sprogformen glemmer
han kritisk at prove hvert enkelt Udtnk og hver enkelt Tanke, han venter
ikke taalmodig, til hans eget Indhold har fundet netop sin Form, men
han griber hurtig en eller anden Betegnelse i dette Sprog, som han elsker,
og han iinder straks, at den klinger godt. Saaledes kan han, hvor han
tror at va;re mest selvstendig, va:re ifort baade fremmede Ord og
frem-mede Tanker.
En lignende »Synkverving* er det, naar han i »Jon Arason « (1S67)
tror at have skabt en norsk Tragédie, mens det i Virkeligheden er Adam
Oehlenschlägers Aand, der gaar igjen og spoger i norsk Bondedragt.
Det er tidligere berort, hvorledes Jansons Liv har vasret i fuld
Over-ensstemmelse med hans Tro, og selv de, der ikke kan dele denne, maa
er-kjende, at han har staaet ren og helstebt i sin Kamp.
Han har ikke indskrsenket sig til aesthetisk at elske Bonden; skjont
udgaaet fra et Hjem med gamle borgerlige og bureaukratiske Erindringer
— han tilhorer en anseet bergensk Kjobmandsfamilje af flamsk .’Et og er
Datterson af Biskop Neumann — har han nedsat sig mellem Gausdals
Bönder og saa omtrent fristet deres Kaar. Den rhetoriske Evne, som han paa
Grund af sine Anskuelser ikke lik Lov til at udfplde i Kirken, har han
ud-foldet i Gausdals Skolestue, hvor han med sit lette, livlige Föredrag
supple-rede Christopher Bruuns spartanske Veltalenhed. Hans folkeopdragende
Virksomhed gik Side om Side med hans digteriske og har maaske ikke
vasret uden Indflydelse paa hans sesthetiske Betragtning.
I Gausdal, hvor han virkede i Syttiaarene, skrev han blandt Andet
sit store episke Digt »Sigmund Bresteson«, der er tilegnet den norske Bonde
i en kraftig Hilsen, hvori han opfordrer ham til at vise, hvad han har arvet
fra Faedrene. Fra Gausdal udsendte han ogsaa en Raekke historiske
Skildringer, »Fraa Dansketidi« (1875), som efter hans egen Mening ligesaa meget
er et »Sagaverk« som et Digterverk. Denne Opfatning kan Kritiken
imidler-tid ikke dele. Som Digtning maa Bogen bedommes.
De Krav, der nu stilles til den historiske Roman, er hartad
uover-kommelige. Forst skal Forfatteren have gjennemskuet Perioden, saaledes
som den virkelig er, og hertil krseves Noget af Videnskabsmandens Evne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
