Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undtager Trøndelagen, er jo Afstanden mellem Kysten og Høifjeldet her saa
meget mindre, at der ikke i samme Grad kan tales om indre Bygder. I
Nedenes Amt kjendes knapt 30 Navne af denne Klasse, de fleste i den lange
Sætersdal og slet ingen i de egentlige Kystbygder. I Lister og Mandals Amt
er Antallet endnu mindre, og det er væsentlig kun i Aaseral og nogle andre
indre Bygder, at de findes. Fra hele Stavanger Amt kjender jeg kun 9 Navne,
og fra Sønd- og Nordhordlands Fogderier tilsammen kun et Par. Det indre
Fogderi i S. Bergenhus Amt, Hardanger og Voss, opviser derimod et halvt
Hundrede, hvoraf over Halvparten tilhører de nærmest Fjeldet liggende
Bygder, Eidfjord og Voss med Vossestranden. I Sogn kjendes intet i de 5
yderste Herreder, i hele Fogderiet omtr. 50, og rigest er de inderste Herreder,
Aurland og Lærdal med Borgund. Sønd- og Nordfjord Fogderi, som i
udpræget Grad er et af Fjorde indskaaret Sødistrikt, er meget fattigt. I
Romsdals Amt, hvor Søndmøre er fattigst, har jeg optalt omtr. 90 Navne, hvoraf
de to Trediedele tilhører nogle indre Dalbygder, Grytten, Eikesdalen,
Sundalen og Surendalen med Rindalen. I S. Trondhjems Amt har Fosens
Fogderi, som i sin Helhed er et Sødistrikt, kun et halvt Snes Navne. Naar
Strinden og Selbu Fogderi, hvis fleste Bygder ligger ved Fjorden, har ikke
mindre end omtr. 60, har dette sin Grund i, at det ogsaa omfatter et langt,
indre Dalføre, Selbu med Tydalen, som har ikke mindre end 40. Meget
rigere er dog de to Fogderier, Orkedalen og Guldalen. I det første, som er
af Udstrækning omtr. som S. Gudbrandsdalen, kjendes omtr. 110, deraf i et
enkelt Herred Rennebu nær 40, de allerfleste usammensatte; her findes der
neppe et Vandløb, selv af de mindste, som ikke har et Navn af gammelt
Udseende. I Guldalen, som er noget større, kjender jeg omtr. 125 Navne; i
enkelte Bygder her er Forholdet omtrent som i Rennebu. Men ogsaa i disse
Dale er de nederste Bygder nærmest Trondhjemsfjorden, Orkedalen og Melhus,
fattigst. I N. Trondhjems Amt har jeg optalt omtr. 150, lige mange i hvert
af de 3 Fogderier, i Kystbygderne i Ytre Namdalen og ved
Trondhjemsfjorden faa eller ingen, medens de fleste findes i de indre Dalbygder, Øvre
Stjørdalen, Værdalen, Ogndalen, Snaasen og Indre Namdalen. Som et
betegnende Exempel kan nævnes, at af de noget over 20 Navne i Værdalen
tilhører næsten alle det øvre Sogn, Vuku, og kun et Par de to nedre Sogne,
Stiklestad og Vinne. I Nordlands Amt tilhører ogsaa næsten alle de bevarede
Elvenavne de indre Bygder, især Vefsen og Ranen.
Ved denne Oversigt maa det vistnok tages i Betragtning, at dens
Resultat kan være i nogen Grad paavirket af, at som før bemerket ikke alle
Dele af Landet er lige nøiagtigt undersøgte. For at den skulde være
fuldstændigt oplysende, vilde desuden udkræves en Optælling af Vandløbene
overhovedet i hvert Strøg; i Kystdistrikterne er der saaledes som Regel et
mindre Antal af nogen Betydning end i de indre Dale. Ikke destomindre
maa man af det, som her er oplyst, kunne drage den Slutning, at de gamle
Elvenavnes Uddøen skrider fremad fra Kysten af.
De Gaardnavne, som vi finder nævnte i ældre Kilder, er næsten altid
fremdeles bevarede, forsaavidt Gaardene, som de tilhører, endnu bestaar
uforandret. Naar et Gaardnavn er forsvundent, har det sin Grund i, at
Gaarden, som har baaret det, er gaaet ind i en anden, eller at den er bleven
delt i flere, hvorefter Partnavnene har fortrængt det oprindelige Navn. Naar
det i en stor Del af Landet er gaaet saa meget anderledes med Elvenavnene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
