Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lukt–Lya.
149
† Luktvatnet. Udt. lö’Jckvattne, Har Afløb til Ømmervandet og
Fustas Vasdrag, i Hemnes.
Luma.
† Lomeland 12 Gjesdal. Ved en Bæk, som falder fra N. i det
nordre Vasdrag, ovenfor Oltedalsvandet.
† Lomeland 52 Helleland. — Lwmeland 1520. Ved en Bæk, som
falder i Hovedelven fra Nordsiden.
† Lomnes 13 Ytre Rendalen. Udt. låmmnés Qø’mmnés). Veden
Bæks Udløb i Lomnessjøen. NG. III S. 365.
L u m a forekommer blandt Elvenavne i Sn. Edda.
Betyder sandsynlig: den varme, milde, jfr. lum, noget varm, lind, mild
(Aasen). Jfr. ogsaa Loma og Lymma.
[L u n a. En Strøm mellem 2 Vande paa Grændsen af Beitstaden,
Verran og Aafjorden. RK.].
Af 1 ü n f. = lön f., Sted i en Aa, hvor Vandet staar næsten stille.
Jfr. Lona.
Lur-.
L u r a. Udt. lu re (ogsaa hørt lura). Kommer fra Lufsjøen (AK.)
og gaar forbi Luraasen ud i Tessungelven i Tinn
Lur u. Tverelv til Sanddøla i Snaasen. Gaar i den største Del af
sit Løb med lidet Fald.
[Lusa. Udt. lusa. Bæk, som gaar til Orkla nær Dombu i [-Meldalen].-] {+Mel-
dalen].+}
Lutra. Falder fra S. i Sandsjøen i Nordli S., Lierne.
Jfr. Luttran, Elv, som ved Frösved Kirke i Vestergijtland falder i Ösan.
Hænger vel sammen med lutra, at gaa langsomt, spadsere mageligt
(Aasen).
Lutua (skal ogsaa kaldes Lu tåa). Kommer fra 2 Sjøer i Sverige,
som paa Karter kaldes Lötsjöerne og falder i Trvssilelven ved
Lutnes 1 Tryssil, udt. lutnes. [Den er paa hele Strækningen
fordetmeste sterkt strømmende. Helland I S. 131].
«Navnet har aabenbart Ligedannelsesform; den opr. Form lader sig
neppe sikkert bestemme». NG. III S. 330. Mulig "Lut a eller * L o t a,
beslægtet med 1 ü t a, lude, bøie sig forover. S. B.
Lya.
Lyu (Dat.) DN. V 165,1349. Det gamle Navn paa en Elv, som
kommer fra Lvsjøen paa Grændsen af Eidsvold og Stange og
falder i Vormen ved Lynes 177 Eidsvold (Lyunes RB. 430).
Mulig hører hid ogsaa Lygin RB. 273, nu forsvundent Navn, og
Ljødal 180 Eidsvold, ikke langt fra den samme Elv.
Lya. Udt. ly’a. Tilløb til Hallingdalselven i Aal paa Grændsen af
Torpe Sogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
