Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309 Tillæg I og Rettelser.
S. 112 L. 2 f. n. Hvnna i Øier skal udtales hø^tya og Hornsjøen
hø’nvjsjø’n.
S. 11-i L. 1 f. n. Her kan ogsaa sammenlignes Honeren 74,20
S. Aurdal, maaske opr. Sonavn. Se NG. IV, 2 S. 233.
S. 116 L. 7 f. o. Igesund kommer maaske snarere af et gammelt
Ønavn I g ö a, som har tilhørt Bergsøen.
S. 117 L. 11 f. o. Illaaen i Lom udt. Vllåe.
S. 134 L. 11 f. n. Austekveikjæ kan neppe være den rigtige
Form, men er maaske en Udtaleform og som saadan optagen i
Samlingen. Ved en Overseen er der ikke gjort nogen
Bemerkning derom paa dette Sted. Det rette er vel U s t e-, som findes
opført under U-.
S. 137 L 9 f. o. Kvitkaup udtales lcvitlcaup.
S. 138 L. 22 f. o. L a u g e n, som et især i det Trondhjemske
hyppigt Indsønavn, staar vel snarere i Forbindelse med laug f. end
med 1 9 g r.
S. 141, under Leik-, L e i k a a e n, udt. leikåa, kaldes en liden Bæk
nær Kirken i Selbu.
S. 145 L. 19 f. n. Ordene «(se dette)» udgaar. Da Formodningen
om et «Lymma» paa det anf. Sted er saa usikker, er det ikke
blevet særskilt opført.
S. 147. Mellem Artiklerne Ljçrn og Loa bør tilføjes: Ljøsnaaen
(RK.), som gaar fra Fjeldet Vigelen gjennem Ljosnaadalen ud i
Feragen i Røros nær Ljøsnaaneset. Den upspringer kun et Par
Mile fra den svenske Elv Ljusnans Kilder, og Navnet maa være
det samme som dette.
S. 156 L. 17. M e a a e n, udt. meåa, skal ogsaa en Elv kaldes, som
gaar fra Ertetjern til Dokka söndenfor Skolmen i N. Land.
S. 162 L. 10 f. n. M a a 1 s k r e d d a 1 e n kaldes efter RK. ogsaa en
Bækkedal, som gaar ned til Vetlefjorden i Balestrand, og som
vist ogsaa indeholder et Elvenavn.
S. 170 L. 24. Elvenavnets gamle Form maa have været N q n n,
som ogsaa opføres blandt Elvenavne i Sn. Edda; af F. Jonsson
forklaret: «den rask strømmende».
S. 176. Under Nya. Efter RK. er der en Elv Nyaaen, Tverelv
til Fora i Singsaas, som kommer fra Fjeldet Nyhaugen.
S. 185 L. 12 f. o. I N. Fjordn. S. 46 og Norsk hist. Tidsskr. I
S. 117 er Raöund opfattet som opr. Fjordnavn. Derimod kan
dog tale, at med Undtagelse af Olund i Søndhordland, som vel
er opr. Fjordnavn (se N. Fjordn. S. 39), kan der neppe ellers
paavises Fjordnavne paa -u n d, medens denne Endelse er hyppig
i Elvenavne. *Borgund kan nemlig neppe, som formodet
N. Fjordn. S. 58, være den gamle Form for Borgenfjorden i
Inderøen, da Navnet nu udtales bøWginn, Dat. -ga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
