Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"320
Tillæg II.
S. 76 Gokra.
Gokra gaar forbi Fjeldet Gokkeraxelen (AK.). — Det kunde være
fristende at holde dette Elvenavn sproglig for det samme som G u d a c r a
amnis hos Saxo (Miillers Udg. S. 762), som man forstaar om Warnow
(jfr. Guöakurså i Knytl. Fms. XI 375). Dette hos Saxo
forekommende Elvenavn synes at indeholde et dansk Stedsnavn, som har svaret
til det norske GoÖakr, Guöakr. (Anderledes Mucb, Dergermanisclie
Himmelsgott S. 61 og Hellquist S. 27.) For Sammendragningen af
*GoÖ-a k r a eller * G o Ö å k r a til Gokra kunde sammenlignes G o r m r af
G u 8 o r m r. Betydningen vækker ved en Elv saa høit tilfjelds
Betænkelighed mod en saadan Forklaring. Dog kunde nian tænke sig en
"GoÖakr, «Gudeager», fjernt fra Bygden, ligesom Udåinsakr paa Island
og i den mythiske Jotunheim.
S. 77 Gr ag j e 1 b æ k k e n.
Synes dannet af et Stedsnavn, hvis sidste Led har været gil n.,
Bjergkløft (Grav-gjel? Eller Gram-gjel?).
S. 77 f. Grept-.
Det er uvist, om Navnene paa G r e 11- hører sammen med oldtydsk
Grezzibach Först. 660 f.
S. 79 Grjot-.
Jl’r. hermed, ligesom med Grytebækken S. 81, oldtydsk Griezpah
Först.
S. 79 f. Grö.
Jakobsen (S. 201) jevnfører shetlandsk Grudal.
S. 80 Gryfla, Grufla.
† Grøvlebækken. Arentz (Beskrivelse af Sendijord i Top. Journ.)
har «Grøflen» som Bielv til Gaula. Dette synes at vise, at man dengang
havde Navnet i usammensat Form.
S. 83 f. Gram-.
Jfr. Gröniilfven, som forbinder Hjulsjön med Bredsjöarna, i Vestman
land. Jfr. ogsaa oldtydsk Gronaha og Gruninbach Först.
S. 84 f. Grof, * Gra fa.
Jfr. oldtydsk G r a b a h a Först.
S. 85 Gull-.
Jfr. oldtydsk G o 1 d a h a Först. I Sverige findes Gullbäcken.
■S. 86 Gy-.
G y b e r g, 1417 skrevet G y a b e r g, kunde være et gammelt * G y g j
a-berg eller * G y g j a r b e r g, af g y g r, Troldkvinde.
S. 87 Gjødinga.
Til Elvenavnet »GæÖing. «den frugtbargørende», henfører Jakobsen
(S. 201) shetlandsk Gødingali, Navnet paa en frodig Li og Dal,
hvorigjennem en Elv rinder.
S. 88 Gølst.
Med Gjestrum (Giestrim 1592. 1595), Gjestaaen (a Gestwange DN. V
356, 1415, her foran feilagtig «a Geswanghe»), som kan forklares af et
Elvenavn »Geist, jfr. det jydske Gi st Aa (14de Aarh.), hvoraf Gist-,
Gjæstbro, Gistlunde og Gjæsthede, hos O. Nielsen, Blandinger S. 186.
S. 92 * Harpa.
Jfr. Harpadal paa Shetland, Jakobsen S. 202.
S. 93 tf. Hauka, Haukaaen, Haukabækog Hauke dals bækken.
Jfr. oldtydsk Habuhpah og Habuhesbah Först. Formen i
Haukærdalum i N. Land holder jeg for opstaaet af *Hau kardal r,
som først er blevet forkortet til eHaukardalr. Ligesaa er Fiskerosen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
