Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"324
Tillæg II.
til den gammelnorske Stamme tvinn-, dobbelt. Saaledes er oldn.
kvisl opstaaet af * t v i s 1 og sandsynlig kvistr af * tvist r. Jfr.
Bemærkningerne til Tvilldalselven S. 279 og Tvinna og Tvinnande S. 280.
S. 136 Krisl-.
<Wo zwei Flüsse zusammenfliessen oder zwei Flussarme aus einander
gehen, da verwendet das Ahd. das Wort zwisila (Hacke, Gabel).»
Heraf Stedsnavne hos Forstemann, Die deutschen Ortsnamen, Nordhausen
1863, S. 37.
S. 13G Kvit-.
Jfr. det oldtydske Elvenavn W i z a h a Först.
S. 138 Laagen.
Ved Larvik udtalt la gen; men man kan uden Tilføielse af den be
stemte Artikel sige de æ’ stor Låg nå (Vandet i Laagen staar hoit nu).
De af Laagen dannede Sammensætninger Lågarøya og Lågabrua føles
endnu som Sammensætninger med Elvenavnet, hvilket derimod ikke er
Tilfældet med Larvik og Lardal (udtalt Läial).
S. 139 Laugaaen.
I Sverige forekommer som Navn Långå, Långån og i Danmark Langaa
(Landsby i Viborg Amt). Jfr. det oldtydske Langen aha Först.
S. 189 Lang-.
Lo’gänå (med aabent o), Aa i (ved) Laudal i Øislebø (Meddelelse fra
H. Ross).
S. 141 Lebba.
Efter M. Olsen vel en Afledning af Labb som Stedsbetegnelse; jfr.
NG. III S, 110 f. Bjørnslabben kaldes et Nes paa Borøen i Dybvaag.
S. 143 Leiv-.
Leivset i Skjerstad er af O. Rygh (Personnavne S. 173) opført under
Mandsnavnet Leifr. Levdal i Eid og Levdal i Daviken er sammesteds
opførte under Mandsnavnet Lei f i. Dog er i Forfatterens Manuskript
af «Personnavne» ved Leifr i Randen skrevet «NB. Elvenavn?».
Forklaringen af Personnavn synes antagelig, saalænge som ikke noget sikkert
Elvenavn Leiv- eller nogen rimelig Betydning af et saadant Elvenavn er
paavist.
S. 144 L e n n a.
Lenna i Lensviken kunde mulig være et gammelt Elvenavn
*Leiö-e n g r, afledet af Bygdens Navn Leiöangr.
S. 145 Lifr-.
Jfr. maaske det oldtydske L e b r a h a Först.
S. 145 Lin-.
Jfr. maaske oldtydsk L i n a h a Först.
S. 145 Lindaaen.
Mærk ogsaa svensk Dial. (Dalarne) linda, «igenlagd åkerteg». Derimod
oldtydsk L i n t a h a forklares af Forstemann af Trænavnet Lind.
S. 146 * Ljötf.
Magnus Olsen bemærker, at et Elvenavn * H 1 j ö 8 nøiagtig kan svare
til det keltiske Elvenavn C 1 ö t a, irsk C1 u a d. Dette hører til Roden
klu-, «skylle», hvortil ogsaa got. h lut r s, nyhøitydsk lauter hører.
Se Stokes, ürkeltischer Sprachschatz S. 102.
S. 146 Ljös-.
At’ samme Stamme flere svenske Elvenavne, f. Ex. Ljusnan (i
Helsingelagen Lusn); jfr. S. 309. Jfr. ogsaa det oldtydske Li h s ah a
Först.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
