Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillæg II.
• 325
S. 147 Logga.
Jfr. Lagga-ån i Upland (Styffe, Skandinavien2 S. 298). Stammeordet
er vistook oldn. logg f., «den nederste Del af et Kar», nu i det norske
Folkesprog ogsaa brugt om «den nederste Del af en skraatliggende Plan,
især af en Ager» og i svenske Dialekter om «kant, brädd, strand (af
kärr, sjö, å, vattensjuk äng m. m.)>.
S. 147 Logn.
Jfr. det oldtydske Elvenavn Loganaha (Lognahi) Först., nu Lahn ;
hos Geograph. Kavenn. Logna; men dette er maaske af keltisk Oprindelse.
S. 149 Luma.
Jfr. L u m m a amnis i Skaane hos Saxo (Miillers Udg. 8. 963), nu
Lomma-å. Fremdeles dansk Lumfarbæk hos O. Nielsen (Blandinger S. 186),
som sammenligner Luma i Sn. Edda.
S. 149 Lnsa.
Jfr. det oldtydske L u s a h Först.
S. 149 Lutra.
Det er vel mindre sandsynligt at henføre dette Navn til got. h 1 ü t r s,
nyliøitydsk lauter. Jfr. det oldtydske Elvenavn Hlutraha Först.
S. 150 f. Lysa.
Jfr. mit Tillæg til Lj ö s- S. 324.
S. 151 Læra (?).
Det er tvivlsomt, om de her anførte Navne hører sammen med det
oldtydske Elvenavn L a r a h a Först. * L æ r a, hvorefter Lærdal har
Navn, synes ifølge den sproglige Form at kunne hore til lær, Laar.
Dette sidste Ord udledes af en ßod, som har betydet «at være krum»
(Falk Torp, Etym. Ordbog). Mulig kunde derfor Elven have faaet sit
Navn af Elveløbets Form.
S. 153 Maala.
Mærk Målbäck, Sted i Östergötland, syd for Linköping. I Sverige findes
flere Indsjøer med Navnet Målsjön.
S. 153 Maane.
Fra Aamotsdal opgivet må’no, fra Tuddal må’na.
S. 154 f. Mar-.
Jfr. det oldtydske Elvenavn M a r a h a, M a r a h a h a Först.
S. 155 † i M ar d a m.
Marbakker, Variant Mord bække r, i Helsingelagen forklares af
glsvensk mor]), Skov.
S. 155 Marn-,
Jfr. Monn- S. 163. Monn udtales med samme aabne o som honn, Horn,
lconn, Korn, men med en anden Vokal end (inn = oldn. onn. Monn,
som nu oftest kaldes Monnsaanæ, løber ud af Monnsvotnæ, gaar forbi
en Plads Mannestøl i Aaseral, ud i Ørevatn, ud af dette nær Gaarden
Maddan (28 Aaseral, Mailand Dn. IV 573, 1413, opr. " M a r n a r 1 a n d),
udvider sig til Mannflaavatn ved Gaarden Mannflaa, løber i omtrent 4
Kilometers Afstand fra Gaarden Manneraag (* M a r n a r a k r) i Øislebø ud i
Mannefjoren, som i Mundingen har Skjærene Mannevær. (H. Koss).
Elvenavnet Morn indeholder ligesom Navnet paa den Elv, som forener
sig med Morn, nemlig Logn, en n-afledning; derfor er disse to
Elve-navne sandsynlig dannede samtidig. Ogsaa med Hensyn til Betydning
synes Elvenavnet Morn at have Hensyn til Log n. Medens Logn
betyder «den stille», betyder Morn derimod sandsynlig «den brusende»,
af en Rod mar-; jfr. norsk Dial. marma, bruse (f. Ex. om Bølger). Ifølge
Turistforeningens Aarbog for 1874 S. 22 synes disse Betydninger at passe
for disse to Elves Vedkommende. Til samme Rod mar- horer vel bl. a.
oldn. marr, Hav, oldind. marm ar a-s, Mumien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
