Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"336
Tillæg II.
S. 267 Sveig-.
Ved enkelte af Sammensætningerne lader det sig ikke bestemme, om
de indeholder Gen. ’Sveigjar, af * Sveig, eller *Sveigju af
*Sveigja. Med Sveigsæter jfr. Sveigen (med enstavelses Betoning),
Navn paa en Sæter paa Heien vest for Skafsaa i Vest-Telemarken.
S. 257 Svel-,
Om S vel viken se NG. I S. 100 f.
S. 258 * Sviön.
Svea. Ifølge Meddelelelse fra Professor Y. Nielsen Elv i Sunnelven.
Medens Svenes i Hitteren skrives Suinnes 1626, 1630, skrives Svennes
i Biri og Svenes i N. Aurdal i ældre Kilder derimod kun med ei 1ste
Stavelse (se NG. IV, 2 S. 6. 263).
S. 258 kan tilføies: S v i n e g r o v. Ifølge Meddelelse fra Professor
Y. Nielsen Bæk i Valdalen.
Jfr. Sauegrovi.
S. 258 f. Svinn-.
Jfr. oldtydsk Swindaha, nu Schwindach, Först. 1426.
S. 259 Svinta.
Adjektivformen svint maa være af sen Oprindelse.
S. 259 f. Svorta.
Svorta synes ialfald tildels at forudsætte en gammel Form ’Svarta,
Gen. Svortu. For Vokalskiftet jfr. de forskjellige Former af
Fuglenavnet Sysvorta, se Aasen.
S. 261 Syrma.
Sørma i Solør udtales efter Dr. Amund B. Larsen sø’rma (med en
Vokal, som ligger mellem a og ø). Elven kommer fra Sjøen so’rmen,
Dat. sø’rma, paa Hofs Finskog.
S. 261 Sysle.
Er vel opstaaet af en gammel Form * Syt la, jfr. Bekkjesytre hos
Boss, oldn. bekkjusytre (Fritzner).
S. 262 Sølnn.
For, at Elvenavnet Sølna er dannet af Fjeldnavnet Sølen og ikke
omvendt, taler baade Fjeldnavnets Form sø’len (ikke * Sølnen) og den
Omstændighed, at de to Fjelde af Navnet Sølen vistnok i gamle Dage,
ligesom nu, har været mere bekjendte end de to Elvenavne. Sølen
kunde efter Navneformen høre til oldn. s o 1 r, mørkladen, og af dette
Ord kunde vel de her anførte svenske Navne Solnån og Solnen
forklares.
S. 266 † T e m s e v a n d e t.
Ogsaa en usammensat Form Temse opgiver M. Olsen at have hort.
For Navnets Oprindelse kunde mau ogsaa tænke paa Slægtskab med
oldsachsisk thi mm, «düster», litauisk tam så f., «Duukelheit» osv.
S. 268 Tessa.
•I’essa er maaske opstaaet af " e r s a og kan da høre til samme
Rod som Adjektivet J) u r r, tør. Beslægtet er vel Tessungelven og første
Led i Tesjolo, samt i Tesdal, Navnet paa den Gaard, ved hvilken Tesjolo
falder ud i Bordalselven. For Betydningen jfr. Torke.
S. 2o8 I>iö-.
Tidan i Vestergötland er i Vestgötalagen (IV, 11, 4) skrevet tiöæ
olier tidhn. Da J> her forekommer i Fremlyd af andre Ord, synes
denne Elv ikke at have havt Navnet * I Ö a. Ogsaa i Norge synes der
at have været ved Siden af I> i Ö a et Elvenavn * T i Ö a eller * T i Ö a;
jfr. bl. a. Ti dur ud RB. 421, nu Tærud. Elvenavnet *TiÖa synes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
