Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"357 Tillæg II.
*
339
For Forandringen af 2det Led jfr. f. Ex. Formerne af Fnndi NG. Bd. II
S. 353, Nes Rom. 144. Hvis dette er rigtigt, godtgjør Gaardnavnet. at
Trøs- er Gen. af Sjøens Navn. Denne har da vel hedet * T r ø’i r.
Genetivformen af Sjønavnet har vi vistnok ogsaa i det NG. III S. 202
nævnte Throisflttien. Elvenavnet har da havt Formen * Trø’ja. Dette
er mulig Sideform til *Tr^ja, se om dette ovfr., og afledet af tré n.
For Vokalskiftet jfr. f. Ex. oldn. hlyja—h 1 ø’8 u og sy ja—s ø’8 u.
S. 278 Trørøsta.
Iste Led i Trø-røsta hører vel sammen med Iste Led i Try-silar,
jfr. Tillæg til Trøa.
S. 278 ? † Trøsteim.
Eller skulde første Led indeholde Fuglenavnet pro st r m., Trost?
S. 278 Tu-?
Da de herunder anførte Navne forekommer saa sent, kan deres
Oprindelse ikke sikkert bestemmes; men de synes at kunne høre sammen
med Tuddal i Hjartdal Herred. Det sidste haves i en hel Del gamle
Former: i Tuthdale 1369, i Tubdalle 1412, i Tudhdall 1437, i Thuffdale
1444, Tuptdal 1466, i Tuddall 1477, i Thwtdhal 1481, i Tupdal 1485,
i Totfdal 1493, i Tolffdal 1495 osv. Det synes efter Formerne som 1ste
Led at kunne indeholde t u p t, Tomt. Tudal i Slemdal findes i RB.
foruden i Formen i Tudalæ (RB. 41) ogsaa i Formen Tuddal (RB. 42),
der falder sammen med Formen i Tuddall fra 1477 af Tuddal i Hjartdal.
S. 278 f. Tunna.
Horer vistnok til oldn. tonn f., Tand, got. tunpus, og betegner
da vel Elven som den, der har Tand eller Tænder, hvormed den graver
eller uddyber Elveleiet. For Betydningen jfr. J ö r- i Elvenavne, af
*jörr, Hansvin. Med Hensyn til den sproglige Form kan
sammenlignes det svenske og danske Mandsnavn T u n n i, som vistnok ligeledes
er afledet af tonn, Tand; jfr. Norges Indskrifter med de ældre Runer
II S. 548.
S. 280 Ty-.
*]?y, Gen. *Pyjar, synes etymologisk at betyde: «den, som svulmer
op», eller: «den, som har svulmet op», «den store», og at være beslægtet
med indisk tå vi ti, har Magt, tuvi-, mægtig, græsk rc.’vç, stor. Af
samme Rod er oldn. I»jö8, Folk, og Elvenavnet IJjö8, «den opsvul
mende, store».
S. 280 Tyld-.
Elven Tylda i Hegre og Gaardnavnet Tyl den (ty’ldaö) i Sogndal har i
gammel Form maaske lydt * Ti Ida, i Cas. obl. *Tildu eller
*Tyl-d u. Elvenavnet er mulig at forklare af Fuglenavnet tjaldr, Tjeld,
Kjell, Strandskade. Beslægtet er vistnok Gaardnavnet Tyldum
(Ho-landet), i 1559 skr. Tiildenn, hvad enten den oldn. Form har været * T i
1-d u m (Dat. Flt.) eller * T y I d i n af * T i 1 d v i n.
S. 281 Tyskaaen.
Elvens gamle Form har maaske været * I’ y s i g r, senere * J? y s k r,
Gen. ®Pyskjar, og Sjøen Tyskens Navn har maaske havt Formen
IJ v s j ag r, senere * I’ y s k r, Dat. * ty ski; Udtaleformen
Tyssje-bærje synes bestemt at henvise til Genetivformen *I>yskjar. Navnene
er da dannede af et Adjektiv, som i sædvanlig Oldnorsk vilde hede
* f) y s j u g r, af oldn. J) y s s m., Bulder, Fremstormen.
S. 281 Tysla.
En anden Mulighed er kanske den, at Elvens Navn engang har været
* I’ i s 1, Gen. *]?islar, Dat *X>islu. i kunde da senere have været
forkortet foran s 1 og saa i Dat. være gaaet over til y ved Indflydelse af
f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 18:18:25 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nelvenavne/0357.html
