Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillæg II.
• 343
Elvenavnstammen Vis- staar vistnok i Aflydsforhold til oldhøitydsk
w i s a, nyhøitydsk Wiese, Eng. Langt i forudsættes ogsaa af nedertydsk
wische, Eng, af *wTska. Til oht. w i s a, Wiese, horer de oldtydske
Navne Wisaha og Wisebahc. Om andre beslægtede Ord jfr. T. E.
Karsten i «Nordiska Studier tillegnade Ad. Noreen» S. 46 fl’.
Hvis Navnet paa Gaarden Visland i Bakke indeholder en
Elvenavn-stamme V i s-, saa kan dette Gaardnavn neppe staa i nogen sproglig
Forbindelse med Navnet paa Gaarden Virag, som ligger ved samme Elv,
fordi sidstnævnte Gaardnavn er skrevet Vidarak DN. X 12 (c. 1275),
Viderag 1563. Det vilde nemlig være dristigt at forklare Virag (Vidarak)
af * Viöarakr, for "Virarakr, saa at * V i r a r- med r skulde
forholde sig til Vis- ligesom svensk Dial. blä-vira til blä-vis, bla vis, se
Karsten anf. St.
S. 299 † V i s k e d a 1 e n.
Stemmer sproglig overens med gammelsvensk Viskærdal (Styffe,
Skandinavien 2 S. 87).
Elvenavnet *Visk hører neppe til norsk Dial. Visk n.. Tummel, Be
vægelse, thi dette er vistnok et nyere Ord. Derimod synes * V i s k at
indeholde et k Suffix og at være beslægtet med Elvenavnstammen Vis-.
Mærk navnlig det ovenfor til Vis- anførte nedertydske wische, Eng.
S 299 Yisinund.
Synes at være af en Rodform V i s- med kort i, som har staaet i
Aflyds-forhold til Elvenavnstammen V i s-, -mund synes at være
Afledningsendelse. Stammeordets Betydning har mulig været «fugtig
Engstrækning».
S. 299 Vittinge.
Navnet, som i 1452 skrives i Wetingini, hører mulig til det under
Vett-aaen S. 296 nævnte Veta f., Hulning i Jorden, Fordybning med fugtig
Grund.
S. 300 Vonbækken.
Mærk dansk Vonaa hos O. Nielsen, Blandinger S. 186, og Elvenavnet
V o’ n i Sn. Edda (F. Jonssons Udg. S. 206).
S. 301 Ynllunna.
Hvis Navnet udtales med 11 og ikke med tykt 1, saa synes den gamle
Form at have været * V o 11 u n d; men om dette er beslægtet med v o 11 r,
Slette, vover jeg ikke at afgjøre.
S. 301 Vil.
Maaske beslægtet med Elvenavnet Ua.
#
S. 301 Ygcl-.
Som andre Ord, med hvilke de her nævnte Navne og Yggja mulig
kunde staa i Forbindelse, kan mærkes Ugg m., Myglarver, Smaadyr i
Vandet (Smaalenene og Bergens Stilt, Aasen), paa den anden Side Ugg m.,
fugtig Kulde, i det østlige Norge (Ross).
S. 302 † Y n g 1 e d a 1 e n.
Mulig et gammelt *Yngludalr, af et Elvenavn * Vingla; jfr.
Folkesprogets vingla, fare hid og did, og Elvenavnstammen Ving .
S. 302 Yrp-.
Et Elvenavn * Y r p r eller * Y r p a kunde være opstaaet af * I r p r
eller *Irpa og høre til oldn. j a r p r, brun. Jfr. Jarp- S. 121. Det er
vel mindre sandsynligt, at Gaardnavnet Erpestad, a Yrpastodum, som
kan være af *Irparstaöir, skulde indeholde et Kvindenavn * I r p r,
som har svaret til Mandsnavnet J a r p r eller E r p r. For Sprogformen
jfr. oldn. 1 r p a, Navn paa en Jættekvinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
