Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Bd. XIX. N:r ’24. — fridtiof nansen.
Nerve-tubernes struktur.
Nerv-tuberne danner som bekendt den enhet, hvoraf de
perifere nerver sammensättes, de bidrager også til dannelsen af en
betydelig del af central-nervesystemets masse. Hos de
hvirvel-löse dyr kaldes de af mange forfattere nögne axe-cylindere af
den grund, at de skulde väre homologe med axe-cylindren i de
höjere hvirveldyrs marvholdige nerve-tuber og mangle disses
marvskede. Vi kommer i denne afhandling blot at omtale
nerve-tuber uden marv-skede. Sådanne nerve-tuber består af
en ydre fast skede, og et indere, blüdere indhold. Med
hensyn til strukturen af dette indhold har anskuelserne väret
yderst forskellige. Mange histologer har beskrevet det som
en homogen, mer eller mindre halvflydende masse, medens
andre påstår, at denne masse ikke er homogen, men består af
langslöbende fine tråde eller fibriller (primitiv-fibriller), som
enten ligger tat sammen eller (hvad der er den almindeligste
opfatning) er adskilte fra hinanden ved en halvflydende
substans (interfibrillärsubstansen), hvori de altså på en måde
skulde svumme frit. Den siste anskuelse har alitid lige siden
Remaks1) dage havt mange tilhängere og må vel siges for tiden
at väre den almindelig utbredte. Den eneste, som i de senere
tider er fremstået med en anskuelse, som ikke stemmer med
någen af de ofvenfor nävnte, er Leydig2). Denne fremragende
nerve-histolog kommer på sin gamle alder med en helt ny
anskuelse af nervetubernes bygning. De indeholder, siger han,
hverken nogen’ homogen masse, ej heller primitivfibriller, deres
indhold består vistnok af to substanser, ligesom
primitiv-fibril-lernes tilhängere mener, men disse substanser har en anden
hetydning och struktur end almindelig antaget; den faste
substans (Leydig kalder den spongioplasma) har en spongiös
udbredelse sträkker sig som et netverk gennem nerve-tubernes
indhold, og det er blot längdefibrerne i denne substans, som
giver nerve-tuberne det fibrilläre udseende; den halvflydende
substans (hyaloplasma) er, siger Leydig, ingen
interfibrillär-substans, men er den egentlige nervesubstans og er difust
udbredt gennem nerve-tuberne i spongioplasmaets hulheder. Dette
’) Remak var den förste, der beskrev nerve-tuberne som bestående af fibriller
(1836-1838).
2) Franz Leydig. Zelle und Gewebe. Bonn 1885.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
