Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Bd. XIX. N:r ’24. — fridtiof nansen.
til nervetuber med fuldt udviklet sådan kan påvises. Det synes
således som om disse nervetuber med axe ikke har nogen
bestemt betydning, idet der ikke kan drages nogen bestemt gränse
mellem dem og de övrige nervetuber. Det kan for övrigt
navnes, at jeg også i nervetuberne hos andre dyr (f. ex. de
kolossale nervetuber hos myxine) har fundet en tendens til en
lignende koncentration henimod en axe. Hvad betydning denne
koncentration har, må forelöbig stå derhen; jeg tänker mig, at
den muligens kan skrive sig fra aflejring af et såregent fedtagtig
stof i väggene af de centrale primitivror, muligens er det det
samme stof, som er tilstede i gangliecellernes protoplasma, og
som bevirker, at dette farves så stärkt, som det gör, af
osmi-umsyre og hämatoxylin; se herom senere.
Gangliecellernes struktur.
Den almindeligste form af gangliecellerne hos de
hvirvel-lüse dyr er uden sammenligning den unipolare form. Hos
mange, specielt i enkelte dyregrupper (f. ex. mollusker),
op-träder også multipolare celler ved siden af de unipolare;
principielt er der dog, som senere vil blive påvist, ingen väsentlig
forskel mellem multipolare og unipolare ganglieceller. Senere
vil også cellernes udlübere blive närmere omtalt. Hos
hvirveldyrene, selv de laveste, er, som bekendt, den multipolare form
af ganglieceller omtrent den enerådende i centralnervesystemet.
Som regel kan det siges, at gangliecellerne er omgivne af en
membran eller slcede (bill. 5—7 sk). Denne skede dannes hos
de hvirvellöse dyr af et eget bindevävslignende väv, der som
en stöttesubstans udbreder sig gennem det hele nervesystem,
og som jeg har kaldt neuroglia og sammenstiller med
hvirveldyrenes neuroglia.
Gangliecellernes protoplasma har med hensyn til sin struktur
varet et ligeså omstridt ämne som nervetuberne. Nogle
forskere har ment i gangliecellernes protoplasma at have en
homogen, halvflydende substans; andre har ment, at det var af
fibrillär natur og bestod af koncentrisk löbende flbriller og
interfibrillär substans; atter andre har ment, at det indeholdt
en spongiös eller retikulär substans, udbredt i en hyalin,
halvflydende grundmasse.
Efter min opfatning er ingen af disse anskuelser rigtig,
også i gangliecellernes protoplasma tror jeg at finde primitivror
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
