Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Bd. XIX. N:r ’24. — fridtiof nansen.
cellen multipolar, da er den ene udlöber nervös. Ingen
ganglie-celle mangler nervös udlöber.
De protoplasmatiske udlöbere har gerne et mer kornet
udseende end de nervöse og ligner i sin sammensätning
gangliecellernes protoplasma, indeholder fölgelig også primitivrör. De
har som regel en mer perifer retning og ender enten under
den nervesystemet eller ganglierne omgivende skede (bill. 8, pu ;
9, pu), eller også i den mellem gangliecellerne udbredte
bindesubstans, neuroglia. Derimod anastomoserer de
protoplasmatiske udlöbere aldrig med hinanden, ej heller med udlöbere
fra andre ganglieceller, som af mange forfattere beskrevet.
Direkte forbindelse mellem ganglieceller gennem protoplasmatiske’
eller nervöse udlöbere existerer som regel ikke.
Andre slags celleudlöbere, end de 2 her nävnte, findes ikke.
Kärneudlöbere og kärnelegemsudlöbere er, efter min mening,
kun fantasibilleder, udsprungne fra optiske bedrag.
Med hensyn til sit udspring i gangliecellernes protoplasma
kan de nervöse udlöberes indhold forholde sig forskelligt, i det
det i enkelte celler kan samle sig og dannes til en skarpt
af-gränset masse midt inde i protoplasmat (bill. 6), i andre kan
det dannes ved en forening af bestemte bundter af primitivrör,
som cirkulerer i protoplasmat, medens det i atter andre kan
dannes ude i de perifere dele af protoplasmat ved det sted,
hvor udlöberen forlader cellen (bill. 5).
Med hensyn til sit videre forlob i det centrale nervesystem
adskiller de nervöse udlöbere sig i 2 slags, nemlig:
1) Udlöbere, som bibeholder si^ individualitet, og som går
over til direkte at danne nervetuber (eller axecylindere). Disse
udlöbere har imidlertid intet isoleret forlob, i det de på sin
gang gennem centralnervesystemet afgiver fine sidegrene, hvis
antagelige betydning senere kommer til at blive omtalt (se
bill. 8, nu).
2) Udlöbere, som taber sin individualitet, og som
fuld-ständig oplöser sig i fine grene, der taber sig i
centralnervesystemets indviklede fibrilleväv, som senere vil blive omtalt
(se bill. 9, nu).
Efter de nervöse udlöberes forlob kan vi altså adskille
gangliecellerne i 2 slags, nemlig: 1) ganglieceller med nervöse
udlöbere, som uden at have isoleret forlob, dog bibeholder sin
individualitet og går direkte over til at danne nervetuber (bill.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
