Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
SØNDRE BERGENHUS AMT
lydt *Landsendi, Landets, den beboede Stræknings Ende; Ulvevne i
Vikebygd (GN. 16). Toskje i Flesberg (i 16de Aarh. feilagtig skr.
«Tosk-efnne») er derimod sms. med e f j a (Bd. V S. 426). Se Bd. I S. 68.
4.3. Lainbedal. Udt. lambadalen. — Lamdall 1610.
Lamedall 1668. Lammedallen 1723.
Sms. med Dyrenavnet 1 a m b n., Lam.
44. Bakke vestre. Udt. bakka. — Backe 1610. 1668. Bache
1723.
* B a k k i m. (Indl. S. 43). Den nuv. Udtaleform er Dat. Ent. «Vestre»
er vel tilføiet til Adskillelse fra Jondal GN. 9.
45—47. Børseim ytre, midtre og indre. Udt. bøKrseim. —
a Birgisheimi DN. II 70, 1306. a Birghisæimi DN. XI 16, 1316. a
Birgishæimi DN. VIII 90, c. 1320. [a Birghisbæimi DN. XV 12—14,
1324.] Bergesem NRJ. II 519. Bremsse 1563. Byresem 1563. Boresem
1563. Boresenn 1567. Beressemb 1610. Beresemb 1610. Beresem
1612. Beresem, Mit Beresem, Indre Bersemb 1668. Ytre Børresem,
Mit Børresem, Indre Børresem 1723.
*Byrgiseimr (Birgiseimr); sidste Led er hei mr (Indl. S. 63).
Iste Led er antagelig et gammelt Ord by r gi n., Indelukke, indelukket,
indhegnet Sted; b y r g i bruges paa Island endnu i denne Betydning (jfr.
byrgja, at lukke). I det islandske Stedsnavn Asbyrgi forklarer Kålund
II S. 181 byrg i som en vinkelformet Dal eller rettere en fladbundet Kløft,
begrændset af bratte Klippevægge; jfr. Bd. XV S. 339, hvor den samme
specielle Betydning af b y r g i antages i Breksillan (®Byrgishellur) i
Fosnes og i Briksdal, Birgisdalr, i Olden i Nordijord. En noget
forskjellig Situation synes man at have ved Børseim i Strandebarm. Fra Søen
gaar her paa begge Sider af et høit, kort, egeklædt Nes Sænkninger opover,
som mødes ovenfor dette og fortsætter opover i en Sænkning, hvorigjennem
en Elv rinder. Her er saaledes ingen udpræget vinkelformet Dal, og det er
derfor usikkert, hvortil Iste Led i Navnet sigter. Samme Navn er Børsum i
Aas (i MA. skr. dels B y r g i s-, dels B i r g i s-), maaske ogsaa Byrseim i
Ulvik (GN. 63). Se Bd. II S. 66, samt Indl. S. 44 nederst.
45,4. Lødalen. Udt. lø’dalen.
47,2. Træet. Udt. træ’e.
47, 3. Skarpestykket. Kaldes ska’r pinn.
48. Rise. Udt. ri sa. — Riiss, Riise 1610. Rise 1668. Riise
1723.
* R i s a r f., Flt. af ris n., Krat (Indl. S. 70). Samme Navn er Lindaas
GN. 123. Kan efter Formen baade være den gamle Gen. (* R i s a) og den
gamle Nom. Akk. (*Risar); jfr. Kvinnherred GN. 15.
48,2. Murlehagen. Udt. murrléhajinn.
Staar maaske i Forbindelse med Verbet murla, som i Stedets Dialekt
bruges i Betydningen: pusle ganske smaat med et Arbeide uden
nævneværdigt Resultat, grave, udhule; ogsaa om en svag, stødvis frembragt halvt
knurrende, halvt hvæsende Lyd («det murlar i Omnen, i Holbekken>). Eller
kanske snarere: *Mur-lø-hagen, d. e. Hagen, ved eller i hvilken der er en
Lade med Grundmur. Med Hensyn til 2den Stavelse kan sammenlignes
Samnanger GN. 115,7. Om Mur- i forskjellig Anvendelse (om Bygdeborge
og Fjelde) se Bd. I S. 58. 99. XIII S. 19.
49. Groning. U.dt. groning. — Groningenn, Grøningen 1610.
Grøningen 1612. 1668. Groning 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
