Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
SØNDRE BERGENHUS AMT
ÆNES SOGN.
Sognets Navn: Ænes. Udt. ænes.
Sognet har Navn efter GN. 64.
Kirken er nævnt i Registret i BK. 6. Jfr. Aarsberetning fra Foren, til
norske Fortidsmind. Bevaring f. 1887 S. 139 f. O. R.
Gaardenes Navne: 42. Gauksvik. Udt. gassv’ikp [ogsaa opg.
gaus-, PnSt. S. 81]. — Gugsuig 1610. Gougswig 1668.
Gouchs-viig 1723.
Kunde være ’Gauksvik, sms. med Mandsnavnet G a u k r. Dette
kan nu knn paavises i et enkelt islandsk Exempel fra det 10de Aarh.
(Gaukr Trandilsson, Munchs Samlede Afh. IV 621). Der er dog
flere norske Gaardnavne, der synes at pege paa det som Iste Led (jfr. Fuse
GN. 9); men der kan i flere Tilfælde, saaledes ogsaa her, være Tvivl, om
ikke dette snarere er Mandsnavnet Gaut (G ant r). *Gautsvík kunde
blive til Gauksvik, efter at t i Mandsnavnet var bortfaldet i Udtalen, paa
Grund af den ofte fremtrædende Tilbøielighed til at indskyde k foran s med
efterfølgende Konsonant. Det fortjener Opmærksomhed, at Gaukstad i Lom
(a Gauugstadhum, Gausthadhum 1430), i 17de Aarh. er skr. Gug-,
hvormed den ældste Form af Navnet i Kvinnherred kan sammenlignes. Se
PnSt. S. 81; jfr. Bd. IV, 1 S. 59. Navnet er dog ogsaa anført NE. S. 66
under Gaus-, idet der er en Mulighed for, at det kan være sms. med dette
Elvenavn; Gaarden ligger ved Udløbet af en liden Elv.
43. Aarvik. Udt. arvikp. — Aaruig 1610. Aarwigen med
Knarvig Ødegaard 1668. Aarvig med Knarvig 1723.
Ved Udløbet af en Elv. Derfor her at forklare af * A r v í k, sms. med
á f. (Gen. ár), Aa (Indl. S. 41); jfr. GN. 44, som ligger ved en anden Elv.
Af forskjellig Oprindelse er Aarvik i Vikebygd (GN. 3). — «Knarvig» er en
Vik noget søndenfor, paa Kystkartet kaldet Knarreviken. Se Fjeld GN. 40.
44. Aarsand. Udt. arsand. — Aarsand 1610. 1668. 1723.
* A r s a n d r, af á f., Aa, og s a n d r m., Sand.
45. Hesvik. Udt. hœ’ssvílgó. — Hesuig NRJ. II 520. Hesteuig
1563. Hesuiig 1567. Hesuig, Hertzuig 1610. Heswigen 1668.
Hess-vig 1723.
Da H e ð i n s- i Stedsnavne oftere forkortes til Hes(s)-, kan Hesvik være
opstaaet af*Heðinsvík og være sms. med det alm. Mandsnavn H e ð i n n.
Dette, som i Norge ikke sjelden skrives Heiðinn, sees endnu ved 1520 at
have været adskilligt udbredt i Norge. Man kan dog ogsaa tænke paa en
Forklaring af Dyrenavnet hestr eller endnu bedre af esja f. (Navn paa
en Stenart), der ofte findes i Stedsnavne og da gjerne faar Formen hesj a.
Se PnSt. S. 120 f. Bd. XIII S. 158. Ved en Sammensætning med vik synes
i denne Landsdel den sidstnævnte Forklaring at burde foretrækkes. Esja f.
bruges nu i Hardanger om en haardere Stenart (Glimmerskifer), som let
lader sig kløve i Skiver; se Aasen samt J. Rekstad, «Norges geologiske
undersøgelse. Aarbog for 1907» I S. 14. Nærmeste kjendte Forekomster af Esja er
ved Aarvik (GN. 43) og ved Digrenes mellem GN. 46 og GN. 47. Hesvik
har endnu ikke været Gjenstand for indgaaende geologisk Undersøgelse (Dr.
H. Reusch).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
