Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
SØNDRE BERGENHUS AMT
69. 70. Aarsnes indre og ytre. Udt. å’rsnes.
Da Stedet er rigt paa Older, bør Navnet vistnok opfattes som * A1 r i
s-n e s. Iste Led er da det Ord a 1 r i n., Older (eller vel snarere : Olderkrat,
Sideform til e 1 r i n.), som efter Fritzner foreligger i Gaardnavnet a A 1 r
e-s k o g o m DN. II 39, 1298 (Bd. XIII S. 33 f.). Aarsnes er ogsaa Gaardnavn
i Høvaag (Bd. VIII S. 153) og i Hjørundfjord (Bd. XIII S. 103).
KVINNHERRED SOGN.
Om Sognets Navn se ovenfor ved Herredsnavnet.
Kvinnherred Hovedkirke kaldes i MA. Skåla k. efter Gaarden Skaale
(GN. 82): DN. V 126. III 71. VII 185 (her nævnt Hovedpræst til Kirken).
VIII 71 osv. Det maa være den samme Kirke, som betegnes med Navnet
Bjorku k. DN. I 413, og hvortil Præst nævnes DN. VI 416 [jfr.
Bemærkningerne til Bjqrku s. under «Forsvundne Navne»]. Endnu i Jordebøger fra
Begyndelsen af 17de Aarh. kaldes Sognet Bireke Sogn, og efter Kraft1 IV
S. 493 skal Kirken i ældre Tid have været kaldet Bjerkevold K. Efter
Kraft1 IV S. 557 staar den nuværende Kirke paa Skaales Grund. Neumann
(Nordisk Tidsskrift f. Oldkyndighed III, 1836, S. 272) kalder den nuv. Kirke
Bjerkevold K. og taler om Levninger af den ældre Kirke paa Skaale; i
«Budstikken» Bd. VII S. 363. 365 siger han, at Skaale K. nedtoges i 1660, og at
den nuværende opførtes ved samme Tid. Da den sidste efter sin
Bygnings-maade maa være fra MA., kunde det virkelig synes, som om der i MA. havde
været 2 Kirker, Skåla k. og Bjijrku k. De to Navne betegne dog samme
Kirke (Aarsberetn. 1894 S. 44). Bjorku k. mangler i Registret i BK. 6.
Derimod findes BK. 7 Malmanger (GN. 89, Præstegaarden), hvorved
henvises til Skala. O. R.
Gaardenes Navne: 71. Ruglebarmen. Udt. ru gglébarmen.—
Røglebarm 1668. Ruglebarmen 1723.
Navnets 2det Led er b a r m r m., Brem, Kant, i Stedsnavne ogsaa brugt
om Viker; se under Herredsnavnet Strandebarm samt GN. 117 i dette Herred.
Ved denne Gaard, som ligger ved Søen under bråt Fjeld, gaar Kystlinjen i
næsten lige Retning. 1ste Led staar vel i Forbindelse med Folkesprogets
Rugl n., Vaklen, Ry sten, især om en svagere Bølgegang, og rugla, at vakle,
rystes, gynge paa Vandet (Aasen), ogsaa: gaa magelig og vuggende, vugge
afsted (Ross), oldn. rugl n., Forstyrrelse, rugla, at forstyrre, bringe i
Uorden. Et Elvenavn af denne Stamme er Ru’gla, Bielv til Gaula i Røros
og Aalen, og et saadant maa forudsættes i Raustad (i Rughlastadhom
RB. 465) i S. Odalen. Ved Ruglebarmen er dog Forklaringen af Elvenavn
ikke mulig. Rugla og Ruglskjær forekommer hyppig som Navn paa Skjær;
men heller ikke som Skjærnavn synes Iste Led i dette Navn at kunne
forklares, da Farvandet udenfor Gaarden efter Kystkartet er ganske rent. Se
NE. S. 200; jfr. Bd. III S. 184. XIV S. 197 f.
72. Helle. Udt. h&dle. — Helle 1610. 1668. 1723.
* H e 11 a f., Helle, fladt Berg (Indl. S. 55). Nutidsformen gaar tilbage
paa Dat. * H e 11 u.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
