Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
SØNDRE BERGENHUS AMT
Skala sokn DN. VIII 71, 1314. II 424. 425, 1399. BK. 81 a. Jfr.
BK. 7. Skaalæ NRJ. I 121. pa Skala NRJ. II 515. Skaale 1563.
Scbaale 1723.
S kål i m.; se om dette Ords forskjellige Betydninger Indl. S. 74. Da
denne Gaard ligger midt i Hovedbygden og Sognets Kirke staar paa dens
Grund, tør man maaske gjette, at Navnet her er brugtom en gil di(s)skáli,
Gildestue, Hus. hvori Medlemmerne af et Gilde havde sine Sammenkomster;
jfr. Herredsnavnet Gildeskaal (Bd. XVI S. 182). Kraft (IV, 1829, S. 557)
ved ogsaa at fortælle, at der «tæt ved Søen, paa et Sted kaldet
Laugmands-Thun, sees Tomter til store Bygninger, og en Fordybning i Jorden, som
antages for et Langskibs-Nøst». Jfr. Forklaringen af GN. 26.
83. Vang. Udt. vång. — i Vangenum DN. II 133, 1324 (efter
Afskrift af 1379). Vang (Akk.) DN. I 413, 1400.
Van g r m. Har som omtalt i Indl. S. 84 ofte været brugt om
Græsvolden, der omgiver en Kirkegaard. Saaledes ogsaa her, idet Kirken fra
gammel Tid har staaet paa Nabogaardens Grund, se GN. 82.
84. Klette. Udt. klætta. — Klette NRJ. II 515. Kletthe DN.
VI 833, 1570. Kletta 1563. Klette 1567. 1610. 1612. 1668. Klete
1723.
* Klett ar, Flt. af klettr m., Fjeldknat (Indl. S. 60). Findes ogsaa
i Tysnes (GN. 148).
85. Mæl. Udt. mæl. — a Meli Fornm. S. IX 325. 384. X 53.
123. a Mæle (Kirke der) BK. 7. Mæll DN. II 133, 1324 (efter Afskrift
af 1379). Mell NRJ. [I 121.] II 515. Miell NRJ. II 580. Mell 1563.
1567. Meell 1610. Meel 1668. Mebl 1723.
Melr m., Mæl, Sandbakke ved Elv (Indl. S. 67).
86. Eik indre. Udt. eik. — Eik DN. I 413, 1400. Eiik DN.
XI 24, c. 1330. [Og (!) NRJ. II 515.] Eg NRJ. II 580. Eick DN. I
801, 1540. Eig 1563. Eige 1567. Eek DN. VI 833, 1570. Egh
1610. 1668. Eeg 1723.
Eik f., Trænavnet brugt som Gaardnavn. Ved saadanne Navne sigtes
der vel oftest til et enkeltstaaende eller et særlig mærkeligt Exemplar af
Arten. — Jfr. GN. 133.
87. Hatteberg. — [a Hattar Berghi DN. XV 9, 1321.]
Hatta-berg DN. II 424, 1399. VI 417, 1412. Hatteberg DN. I 789, 1532.
[XIV 744, 1535. Hattebergh NRJ. I 86. 180. 198. IV 474.]
Hatta-berg DN. I 801, 1540. Hatteberg 1668. Rosenthai, tilforn Hatteberg
kaldet 1723.
Hattarberg. 1ste Led er Gen. af hottr m., Hat, i Stedsnavne
brugt om Fjelde og Knatter (Indl. S. 59). Folkesprogets Hott m. kan efter
Aasen betyde: en Tue, Top eller Knort paa Jorden, en Fjeldtop. Paa
Gaardens Grund findes flere smaa Høider (deriblandt en, som kaldes
«Skolten»), Til en af disse kan Navnet sigte og behøver saaledes ikke, som PnSt.
S. 141 formodet, at forudsæfte et Mandsnavn * Il o 11 r, hvoraf kun findes
mindre sikre Spor i Stedsnavne. — Om «Rosenthai», Baroniet Rosendal (GN.
85, 87 og 91), se Kraft1 IV S. 550 ff., Vibe S. 139 ff.
87.5. Øirene. Udt. øirane.
Best. Flt. af ø y r r f., Grusbauke, se Indl. S. 88.
87.6. Grønestølen. Udt. grø’nestølen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
