Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. KVINNHERRED
35"
* 0 y f., 0. Nutidsformen er udgaaet fra Dat. * 0 y j u. * 0 y har
været en gammel Betegnelse for Snilstveitøen, paa hvilken GN. 116—118
ligge; jfr. under Forklaringen af GN. 114.
115,6. Øren. Udt. øi’rö.
115. 7. Træet. Udt. trœ’e.
116. Siiilstveit. Udt. sni’llstveit. — Snelztwet NRJ. II 515.
Snielstuett DN. VI 833, 1570. Snielsund 1567. Snilstuedt 1610.
Sneelstuet 1612. Snielstued 1668. Snigelstvet 1723.
Maa have lste Led tilfelles med Snilsberg i Ringsaker. Det kunde vel
være *Snjalls-, af snjallr, rask, dygtig, veltalende osv., brugt som
Tilnavn (K. Rygh S. 61). Ogsaa i Fitjar har der været en Gaard af dette Navn,
skr. «Snilstued» 1610. Se Bd. III S. 24 f.
116,4. Stølen. Udt. stølen.
117. Barmen. Udt. barmen.
Ved en bred Vik paa Sydsiden af Snilstveitøen, heraf Navnet; jfr. GN.
71 samt Herredsnavnet Strandebarm.
118. Eidsviken. Udt. æ’ssvíkfl.
Her gaar et Eid (e i ð n. Indl. S. 48) tvers over Snilstveitøen.
119. Josnes. Udt. joKsnes. — Jorßnes 1563. Josnnes 1567.
1610. Jorsnis 1612. Josnæs 1668. 1723.
PnSt. S. 148 er Navnet med stærk Tvivl forklaret som *Jóarsnes,
sms. med det i MA. alm. Mandsnavn J ó a r r. Efter denne Forklaring skulde
man dog snarest vente Enstavelsestone; jfr. Bemærkningerne til Varaldsø
GN. 21. Formelt tilstedeligt vilde det være at antage som opr. Form
’Josnes, sms. med det tidlig forældede poetiske Ord j ó r m., Hest, eller vel
snarere *Jónsnes, sms. med det allerede i den første kristelige Tid
optagne Mandsnavn Jón. I sidste Tilfælde vilde n være svundet ved
Dissi-milation (Indl. S. 21). Den ældste Skriftform taler ikke imod denne
Opfatning; jfr. Dysvik i Strandebarm (GN. 35), som i 1563 er skr. Dyrs-.
120. Volden. Udt. vå’dlen.
121. Rød. Udt. rø. — Røud 1563. Ruud 1567. Rødt 1610.
1612. Indre og Ytre Røe 1668. 1723.
* R u ð n., Rydning (Indl. S. 71).
122. Dønhaug. Udt. døynhau.
Vel at forklare af d y n r m., Drøn, Bulder. Man har meddelt mig, at
Navnet kunde sigte til veirhaard Beliggenhed, til «Vind-Dyn». Jfr. Daanaasen
i Hof Sol., som Bd. III S. 272 er forklaret af *Dunáss, til dynj a, dønne,
larme, samt Vikebygd GN. 14.
123. Myklebust. Udt. muTcMébusst. — Myklobolstade i
Vsko-dall DN. II 565, 1443. a Miklabolstað DN. VIII 71, 1314.
Møckel-bostad 1610. Møchlebust 1668. Møchlebust og Møchlebustes
Øde-jord 1723.
Se GN. 105. — Dalførets Navn, som nu udtales tisJcedälen,
forekommer i en ældre Skriftform: i Oskndal DN. II 306, 1366 (anført under flg.
GN.). Det er sms. med et ellers ukjendt Elvenavn, om hvis Forklaring
der kan være Tvivl. NE. S. 287 antages snarest en Stamme Ask-. Derimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
