Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
SØNDRE BERGENHUS AMT
har S. B. (NE. S. 340 f.) gjort opmærksom paa, at Lydovergang fra o til u
Andes i Dialektord paa oske-, uske-, som hører til oldn. ó s k,_ Ønske (se
Ross). Elvenavnets gamle Form synes derfor at have været ’Oska, Gen.
* LT s k u, og det synes ifølge Formen at indeholde ó s k f., Ønske. Bl. a.
nævner S. B. den Mulighed, at ’Oska kunde betegne «Ønskeelv», d. e. en
Elv, hvor der er saa mange Fiske, som man ønsker sig; jfr. oldn. ó
skata y r r m., Ønskebør, Vind, som er efter Ønske, ó s k a v e 1, saa vel som man
kan ønske sig. At der i gammel Tid har været drevet Laxefiske i ganske
stor Udstrækning i denne Elv, fremgaar af flg. GN.
123. 6. Sjoarstølen. Udt. sjå’ ar stølen.
I Søndhordland findes en Række Sammensætninger med Sjoar-, Gen. af
USjo, Sø; se Vidsteen.
123 , 8. Nausthaugen. Udt. nausthauen.
124. Kjærland. Udt. Tçærland. — Keralandh, Kærakndh
DN. II 425, 1399. Keralannd ’i Oskudal DN. II 306, 1366.
Kere-land NRJ, II 516. Kierelandt 1563. Kierland 1610. 1668. 1723.
Keraland. Navnet Andes ogsaa i Granvin (GN. 118). Iste Led er
Gen. Flt. af k e r n., Kar, udsat til Fiskefangst i Elv, efter Aasen ogsaa brugt
om et Fiskegjerde, en Opdæmning i en Elv, især for Laxefangst. Samme
Betydning har rimeligvis ogsaa Steinke r, brugt som Stedsnavn
(Stein-k e r n. Flt., nu Stenkjær, Ogndalen GN. 56), se Bd. XV S. 225. Ogsaa det
udbredte Gaardnavn Kjærstad har vel paa nogle af de Steder, hvor det
forekommer, Hensyn til Laxefangst (Bd. II S. 13). Jfr. fremdeles Gaardnavnet
Kerafiski eller *Kerin i Lardal, Bd. VI S. 380.
125. Haugland. Udt. Jiauland. — Howgeland NRJ. II 516.
Hogelandt 1563. Hougeland 1563. Høgielannd 1567. Hoffland 1610.
Hougland 1668. 1723.
* Haugland, sms. med hau gr m., Haug. Alm. Navn fra Bratsberg
Amt til Sognefjorden. Jfr. Haugaland, Fjelberg GN. 84. — Paa Gaarden
Andes en Række Hauger, hvori Grave have været indsatte, med eller uden en
Røs eller Forhøining ovenpaa; se Bendixen, Aarsberetn. 1894 S. 41 f., hvor
der gjøres Rede for de enkelte Haugers Navne.
125, 10. Klammeren. Udt. Ma’mmeren.
Er Folkesprogets Klomber f., Klammer, Klemme, ogsaa om en trang
Bjergkløft i en Vei. Ordet er her Hankjøn.
125, 16. Heien. Udt. hei’ó.
126. 127. Musland nedre og øvre. Udt.
musland.—Musse-land 1610. 1612. Nedre og Øfre Museland 1668. 1723.
* M ú s 1 a n d, af m li s f., Mus, her om Markmus. Ogsaa Gaardnavn i
Nerstrand. Der Andes et Elvenavn Musa, hvortil ogsaa Andes Spor i Aere
Gaardnavne (NE. S. 166 f.); men et saadant kan her ikke ligge til Grund, da
Gaarden ligger ved den Elv, hvis Navn indeholdes i Uskedalen (se under
Forklaringen af GN. 123). Musland i Kvinnherred er anført i NE., men det
er ikke rigtigt, naar Gaarden der siges at ligge «ved et Tilløb til Uskedalens
Vasdrag»; den ligger i selve Hoveddalføret.
128. 129. Døsland øvre og nedre. Udt. dø"ssland. —
Øffwer-dusseland, Nederdusseland NRJ. II 516. Disseland NRJ. I 121.
Dysse-land NRJ. II 581. 1563. 1567. Døssland 1610. Øfre og Nedre
Døseland 1668. Øfre og Nedre Døsseland 1723.
*Dysland, sms. med dys f., Stenhob, Gravrøs (Indl. S. 48). Jfr.
Strandebarm GN. 35. «Ovenfor Husene ligger ved et Veiskille Rester af en
lav Røs» (Aarsberetn. 1894 S. 41).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
