Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. KVINNHERRED
39"
h e i 1 a g r, hellig, og af Mandsnavnet H e 1 g i; Helland kan, om det er at
føre tilbage til * H e 1 g u 1 a n d, ogsaa indeholde Kvindenavnet Helga. Se
PnSt. S. 123 ff. De nævnte Personnavne kjendes dog ikke ellers fra
Stedsnavne i dette Amt, og det vilde derfor være meget besynderligt, om de her
skulde optræde saa overordentlig hyppig i Sammensætning netop med land,
som i S. Bergenhus Amt ikke synderlig ofte er sms. med Personnavne.
Sandsynligheden taler saaledes for, at Helland, Helgeland som Regel
indeholder Adj. h e i 1 a g r.
143. Undareim. Udt. öyndareim. — Vndrem NRJ. II 516.
Vndre 1563. Wnnderenn 1567. Vnderemb 1610. 1612. Onneremb
1668. Unnerem 1723.
*Undareimr, sms. med heimr m. (Indl. S. 53). Hører udentvivl
nær sammen med Undrum i Sem, skr. a Undreimi DN. II 116, 1319. III
142, 1328. I 321, 1373. RB. 278 s., Vndaræim, Wnnareym DN. I 318,
1372. Baade Undareim og Undrum ere NE. S. 286 anførte under
Elvenavn-stammen Und- og sidestillet med Gaardnavnene Undeim i Time og
Unde-dalen i Mo Tel.; disse Navne maa isaafald indeholde Elvenavnet dels i Gen.
(Und ar-), dels i Stammeformen (Und-). Men den ganske ubetydelige Elv,
som strax søndenfor Undareim falder i Opsangervandet, har neppe havt et
saa gammelt Navn, at det kan være sms. med heimr. Da de ældste og
fleste middelalderske Former af Navnet i Sem have Undr- og ikke Und ar,
har S. B. (Bd. VI S. 209) antaget, at Undreimr er den rette gamle Form,
og at Undr- her mulig er en Komparativform, der betyder «lavere». En
saadan vilde være beslægtet med tydsk «der untere» (oldhøitydsk u n t a r o) og
forholde sig til Præpositionen u n d i r, som en lignende Form ofr- i
Gaard-navnet Ofrin forholder sig til Præpositionen yfir, og som oldn. apt r,
tilbage, forholder sig til Præpositionen eptir. Gaarden i Sem ligger ved
Foden af Undrumaasen, og Undreimr, «den lavere liggende Gaard»,
maatte da have Navn efter denne Beliggenhed. Jfr. tyske Stedsnavne som
Untarhova (Forstemann, Namenbuch II 2. Bearb. S. 1610). Se Bd. VI
S. 209. Hvis denne Forklaring er rigtig, bliver man nødt til at skille Undrum
i Sem fra Undareim i Kvinnherred, hvilket turde synes betænkeligt.
Tvertimod kunde det være meget tiltalende at opfatte disse to Gaardnavne som
væsentlig samme Ord. Navnet i Kvinnherred kan paa Grund af sin nuv.
Udtale ikke gaa tilbage paa en oldn. Form * Undreimr, men maa
komme af * U n d a r e i m r. De to Navne Undreimr og *Undareimr
kunde man sammenstille med etpar Stedsnavne, som man har forklaret af
undr n., et Under, forunderlig Ting (bl. a om Spøgeri): Undersaker i
Jemtland (skr. Vndrsakr DN. III 223, 1349), Undersaaker i Inderøen,
Undredal i Aurland (skr. Undradalr DN. IV 142, ca. 1321. 208, 1340.
VII 214, 1348. BK. 34 b, 47 b) samt mulig Undershaug i Snaasen (GN. 15, 2).
I Sammensætning med ak r kunde, mener O. R. (Thj. VSS. 1882 S. 8 f.),
undr godt betyde f. Ex.: en ved Frugtbarhed udmærket (forunderlig) Ager.
Jfr. Bd. XV S. 178. Derimod er Undersaaker af E. Lidén (Arkiv f. nord. filol.
XXIII S. 261 f.) opfattet som opr. »Undornsakr. Med * U n d a r- (i
•Undareim r) ved Siden af U n d r- (i Undreimr) kunde man
sammenligne Vexelen af u n d a r - (i Adj. nndarligr) og undr n.; jfr. i t a r 1 i g r
til Adj. it r. Hvorvidt ogsaa Undeim i Time kan høre hid og indeholde en
Afledning til undr og det dermed mulig beslægtede u n a, at være tilfreds
(Falk og Torp, Etym. Ordbog II S. 413), bliver meget usikkert; en saadan
Afledning vilde i Tilfælde være ensartet med Mund- (til m u n r m., got.
munan, munaida, osv.) i Mundeim, Varaldsø GN. 7.
144. Boksnes. Udt. M’Tcsnes. — Boßnes 1563. Bøgenes 1610.
Bogsnes 1612. Boxnes 1612. Bogsnæs 1723.
*Bugsnes, sms. med n e s n. Navnets sidste Led har vel Hensyn til
den store, næsten omflydte Halvø, paa hvis Eid Gaarden ligger. 1ste Led
er sandsynlig b u g r m. (Gen. bugs), Bøining, i Stedsnavne særlig brugt om
Bugter, som dannes ved en Bøining af Strandlinjen (Indl. S. 46). Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
