Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. SKAANEVIK
45
lignet denne 0; jfr. det alm. Ønavn Skorpa (Kvinnherred GN. 132). Herved
er dog at mærke, at Vidsteen ikke opfører Ordet Skaan som nu brugt i
Sønd-hordland. Kanske beror derfor Ligheden i Lyd mellem Ønavnet sJca nö
og Skaanevik paa et Tilfælde. Under alle Omstændigheder er dette sidste
det ældste Navn.
HOLMEDAL SOGN.
Sognet har Navn efter GN. 19.
Holmedal Annexkirke (BK. 7) flyttedes til Utaaker efter Resolution af
11. December 1880. Mellem denne Gaard og Eikenes staar Sognets nuv.
Kirke, som er bygget i 1882. Jfr. Aarsberetn. 1897 S. 20. O. R.
Gaardenes Navne: 1. Røe. Udt. røo. — Rødt 1610. Røe
1668. 1723.
Dat. Flt. i best. Form af r u ð n., Rydning, ryddet Sted (Indl. S. 71 f.).
Jfr. Strandebarm GN. 68. — GN. 1—9 ligge paa (GN. 3 paa en liden 0 ved)
Halsenøen.
2. Bjørgen. Udt. bjø’rjö. — Berge 1610. Borgenn 1612.
Biergenn 1614. Biørgen 1668. 1723.
Bestemt Form i Ental af bj Qrg f., hvorom se Indl. S. 43. Gaarden
ligger under deu bratte Høide, som opfylder den østre, til Skaanevik Herred
hørende Del af Halsenøen.
3. Toftekalven. Udt. tafftekålven (mon ikke tuffte- ?). —
Thofftekalffue 1610. Tofftekalfuen 1668. Tuftekalven 1723.
En Holme. 2det Led er k a 1 f r m., Kalv, i dette Ords hyppige Brug
om en mindre 0, som ligger nær en større; jfr. Kalven, Kvinnherred GN. 114.
I dette Tilfælde er den større 0 Halsenøen. Navnet, hvis Iste Led er tnpt
eller t o p t f. (Indl. S. 82), henviser vistnok til, at Holmen en Tid har været
ubeboet, men har bevaret Spor af tidligere Bebyggelse. Det tør neppe
antages for sms. med Navnet paa en Gaard paa Halsenøen, Tofte (Fjelberg
GN. 17). Nutidsformen viser Vokalassimilation (Indl. S. 21) ligesom t. Ex.
GN. 17 og Kvinnherred GN. 105.
4. Mjelkevik. Udt. mjelkevíJgó. — Melchevigen (ryddet i Tveites
Udmark) 1723.
Navnet betegner en Vik, hvor der er en Melkeplads eller Støl. I
Sønd-hordland heder Melk <Mjelk> og at melke «mjelka». Samme Betydning har
Mjelkvik (Stord GN. 60) og Mjelkeviken (Finnaas GN. 4, 8, Sund GN. 11, 5).
Desuden opfører Postadressebogen Melkevik i Strandebarm Sogn, Melkeviken
i Opdal Sogn, Tysnes, og Melkevikstølen i Herlø.
5. Tveite vestre. Udt. tveitó. — [Twet NRJ. II 522.] Tuedte
i Høilandsundet 1668. Tvete 1723.
Dativ i Flertal af |> v e i t f. (Indl. S. 83). — Høilandsundet er Sundet
mellem Halsenøen, som paa Østsiden er meget høi (jfr. GN. 2), og
Fastlandet. — Jfr. GN. 91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
