Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. SKAANEVIK
51
Gaardenes Navne: 34. Sloke. Udt. slaJçe. — Sleo NRJ. II
522. Sloge 1563. Sloigh 1567. Sloegh 1610. Slocke 1612. Sloehe
1668. 1723.
Dat. i ubestemt Form af slok n., Kvernrende, Folkesprogets Slok n.,
som i Søndhordland bruges om en Møllerende og tillige optræder i
Sammensætningen Dalslok = Dalsløkja, Sløkja f., liden rendeformig Dal, langstrakt
og sumpig Hulning i Jorden (Vidsteen). Gaarden ligger paa en Haug ikke
langt fra en liden Bæk. Nedenfor Gaarden skal der være en liden
Fordybning i Terrainet. Med Slok er vistnok ogsaa Slokø i Vaagan (som er opført
i Postadressebogen) sammensat. Jfr. Syslok, Lindaas GN. 110.
35. 36. Svinland ytre og indre. Udt. svelland. —
Swine-land, Inderswinland NRJ. II 522. Suinelandt 1563. Suinneland 1567.
Suinland 1610. 1612. Suinneland 1614. Ytre og Indre Suinland 1668.
Ytre Svindland, Indre Svinland 1723.
Synes paa Grund af den forskjellige Udtale ikke at være nøiagtig samme
Navn som Strandebarm GN. 27. Kanske af *Svinland, sms. med
Dyrenavnet svin n., hvortil den nuværende Betoning vilde svare.
37. Furdal. Udt. fó’rrdal. — Furedall 1563. Furredall DN.
VI 833, 1570. Furdal 1612. Furedall 1614. Furdal 1668. 1723.
*Furudalr, sms. med Gen. Ental af Trænavnet eller af et Elvenavn
* F u r a (NE. S. 60 f.). Der skal være en liden Bæk ved Gaarden. Af den
gamle trestavelses Form har lydret udviklet sig en tostavelses Form med
enstavelses Betoning. Jfr. Betoningen af GN. 12 og 17, 6.
38. Amland. Udt. cCmmland. — Ambland 1610. 1612.
Amland 1668. Ambland 1723.
* Almland, sms. med Trænavnet a 1 m r m. Det første 1 er bortfaldt
ved Dissimilation. Samme Navn er Tysnes GN. 38.
39. Haugen. Udt. hajen. — Hougen 1612. 1668. 1723.
40. Trondeim. Udt. trandeim. — Trundhiemb 1610.
Trund-hiem 1668. 1723.
*Þróndeimr, sms. med heimr m. (Indl. S. 53 f.). Forekommer
oftere som Gaardnavn i forskjellige Dele af Landet, i Trøgstad, i Skiptvet,
i Eidsvold, paa Eidskogen og i Gol; det kan forøvrigt i flere Tilfælde
vanskelig skilles fra Trandeimr og Tranneimr, hvorom se Bd, II S. 328
og NE. S. 274, da Þróndeimr overalt undtagen i Skaanevik nu udtales
med a i 1ste Stavelse. Man kan tænke sig Gaardene opkaldte efter
Land-skabsnavnet Þróndeimr (Trøndelagen), som ogsaa nu tildels har a i
lste Stavelse. Se Bd. I S. 22. II S. 387. Jfr. Bd. VI S. 163. Trondeim i
Skaanevik kan dog som lste Led indeholde et Fjeldnavn Þrónd- (d. e.
próndr m., Galt, se PnSt. S. 264), enten direkte, saaledes at dette kan
have været Navn paa den ganske store Fjeldknat, under hvilken Gaarden
ligger, eller indirekte gjennem et Elvenavn; Trondeimsbækken kan nemlig i
gammel Tid have havt et Navn ’Þrónd-, afledet af Navnet paa det Fjeld
(som nu paa AK. er kaldt «Bougstrands Fjeld», jfr. GN. 32), hvorfra Bækken
kommer. Paa lignende Maade er Elvenavnet Tró’nna i Opdal dannet af
«Tron-fjeld» (NE. S. 274).
41. Færevik indre. Udt. fóé’ravík,ö. — Nedre Feruig
(Degne-gaard) 1610. Ferewig 1668. Færevig (Klokkergaard) 1723.
Se GN. 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
