Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
SØNDRE BERGENHUS AMT
42. Ølvestveit. Udt. ø’lestveitö. — Ølffuistadt 1610.
Ulffuidtz-tuedt 1614. Ølvedstved 1668. Ølvestvet 1723.
* Qlvisjveit. Af Mandenavnet Q1 v i r (PnSt. S. 285), hvormed
ogsaa Fjeld GN. 8 er sms. 2det Led er Jveit f. (Indl. S. 83). I
Gaardnavnet er Iste v bortfaldt ved Dissimilation (Indl. S. 21).
43. Haugstøl. Udt. ha listøl. — Høgstøffle 1610. Høgstøell
1614. Hougstøel 1668. Høgstol 1723.
Som Skriftformerne synes at vise, er Iste Led Haug m., ikke
Fugle-navnet Hauk m. (som i Haukstøl i Vegaarsheien, Bd. VIII S. 5).
44. Skromine. Udt. slró"mme. — Skram 1610. Skromme
1612. Schremme 1668. Schromme 1723.
* S krum a f., oprindelig Elvenavn. Ligger ved en Bæk, som danner
det lille Vand slrd’msJçødnd. Elvenavnet hænger sammen med sk rum n.,
løs Snak, s k r u m a, føre løs Snak, isl. s k r u m a, prale, i norsk Folkesprog
skruma, tale haardt eller truende, skjælde og smælde; jfr. skrumla, larme,
skjælde. Med Hensyn til Betydning er det at sammenstille med Elvenavne
som Skravla og Skvaldra. Se NE. S. 228. Samme Navn er GN. 72 (ved
Elv). Skromo i Snaasen er derimod Bd. XV S. 277 med Tvivl forklaret af
Skrum n., daarligt Græs.
45. Fatland. Udt. fastland. — [Folland (!) NRJ. II 522.]
Fat-land NRJ. II 582. Fattlandt 1563. Fotlannd 1567. Fattland 1610.
Fatland 1612. 1668. 1723.
Sandsynlig ’Flatland, det flade Land, idet Iste 1 kan være
bort-faldt ved Dissimilation (Indl. S. 21) ligesom i Tegland af Teigland, se
Strandebarm GN. 33. Forekommer i samme Nutidsform ogsaa i Fjelberg
(GN. 28), i Vikedal og i Strand, hvor Navnet heller ikke kjendes i
middelalderske Skriftformer. Den ovennævnte Forklaring synes efter Karterne
overalt at passe til Beliggenheden. Udenfor Søndhordland og Ryfylke optræder
Navnet Flat(a)land i Former uden Dissimilation: Flatland (Bd. I S. 181),
Flateland (Bd. VIII S. 63. 169. 217).
46. Alsaaker. Udt. dllsåler. — Almsakr i Akrafvrdi DN. I
134, 1317. Aisager NRJ. II 522. Alffsager 1563. Alsacker 1567.
1610. 1612. Alsager 1668. 1723.
Almsakr, sms. af akr m., Ager (Indl. S. 41 \ med Trænavnet alm r
(Indl. S. 41). Samme Navn i Ullensvang (GN. 113) og i Eid. Se PnSt. S. 4.
47. Djupvik. Udt. juvitø. — Diuvigen 1668. Dyvig 1723.
48. Hillesdal. Udt. htdlesta (!). — HUlisdall 1563. 1610. 1612.
1614. 1668. Hillesdal 1723.
"Hellisdalr, benævnt efter en h e 11 i r m., Klippehule (Indl. S. 55),
ved Gaarden. Dette Ord udtales i Skaanevik JiVdler, Flertal hildrar. 2det
Led er dalr m., hvis d efter s ofte bliver t, saaledes at dette Navneled kau
forvexles med staðir; se Indl. S. 47. 78. Et forskjelligt Navn er Hillestad
i Fjelberg (GN. 24).
49. Brekke. Udt. brcélle. — Brecke 1610. 1668. Breche
1723.
* Brekka f.. Bakke (Indl. S. 45).
49,2. Askedalen. Udt. assledalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
