Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
SØNDRE BERGENHUS AMT
Lunddalen gaar op mod Vest fra Mosdalselvens Dalføre paa et Sted,
hvor Elven efter AK. synes at have en liden Udvidelse. 1ste Led er derfor
mulig ikke Lund, men Lon f. (Indl. S. 66).
69. Mosnes. Udt. mo"snes. — Mosnes 1610. Mosnæs 1723
(opryddet i Mosdalens Udmark).
Se GN. 67.
70. Fjære. Udt. fjcéra. — Fierde NRJ. II 523. Førre 1563.
Førde 1563. Fiere 1610. Fiøre 1612. Fiere 1668. Fiære 1723.
Forekommer ogsaa som Gaardnavn i Hedrum (a Fyrdi 1339) og i Solum
og som Herredsnavn i Nedenes (a Fyrdi 1320); se Bd. VI S. 349. VIII S.
115. Navnet i Skaanevik er vel udgaaet fra *Fj a r ð a r, senere ved
Dissi-milation (Indl. S. 21) *Fjarða, Gen. af f j o r ð r m., Fjord (Indl. S. 50).
Gaarden ligger i Bunden af Aakrefjorden (í Akrafirði, jfr. under
Sogne-navnet).
71. Rullestad. Udt. riCdlesta. — Rollested NRJ. II 523.
Rølle-stedt 1563. Rolstad 1610. Rollestad 1612. Rvlesta 1668.
Rullestad 1723.
*Rolleifsstaöir, af det paa flere Steder endnu brugte Mandsnavn
Rolleiv (Rolleifr, opr. i ældre Form Hrolleifr). Samme Oprindelse
har vel Rullestad i Kraakstad, skjønt dette heller ikke der kan bevises.
Muligt som Iste Led var dog ogsaa Mandsnavnet Rollaugr; men dette
kan ikke ellers paavises i Gaardnavne, medens Rolleifr forekommer i
adskillige. Se Bd. II S. 46 og PnSt. S. 208.
72. Skroinme. Udt. sJcró’mme. — Schromme 1668. 1723.
Se GN. 44.
73. Berstø. Udt. børrstø. — Berstøe 1668. 1723.
Ligger mellem Berg langt oppe fra Søen, nær Grænsen til Ullensvang.
Iste Led er derfor sandsynlig berg n. (Indl. S. 43) og 2det Led s t o ð f.,
Stø (Indl. S. 80), her brugt om en indhegnet Malkeplads eller en Hvileplads
for Kvæget i Udmarken (se Aasen og Ross).
74. Eljarvik. Udt. eljarvitø. — Elleruig 1610. 1612.
Eler-vig 1668. Eilervig 1723.
Ved Navnet paa denne neppe meget gamle, afsidesliggende Gaard, son>
kun er tilgjængelig med Baad, tør man vanskelig tænke paa *Elgj ar-, Gen.
af * e 1 g r f., Helligdom (Bd. IV, 2 S. 91), som Iste Led. Neppe kan der
heller foreligge en Sammensætning med Dyrenavnet e 1 g r, Elg, da dette i
Gen. i Regelen har Formen elgs (ikke elgjar); desuden kjendes ikke Elg
i nyere Tid fra Fjordbygderne paa Vestlandet. Eljarvik kunde kanske være
opstaaet af * E 1 d j a r (n) v i k, sms. med eldjarn n., Ildstaal (i
Søndhord-land Elljadn), og have Hensyn til et (nu ukjendt) Sagn om et Ildstaal, som
her var kastet for at holde onde Magter borte. Et saadant Sagn er fortalt
om Hedalens Kirke i Valdres; se PnSt. S. 64 og Bd. IV, 2 S. 237. En Elv i
Hægeland Sogn i Øvrebø heder Eljannsaana, hvilket vistnok kommer af
Fællesordet eldjarn; men her har man vel et Exempel paa et Elvenavn,
indeholdende Begrebet «slaa Ild, fænge»; jfr. Elvenavnene Tundr^, som
mulig kommer af tun dr n., Tønder (NE. S. 278), og isl. Fnjóská, ældre
*Knjóská, af oldn. knjóskr, nyisl. fnjóskr m., Knusk (J. Jakobsen,
Nord. tidsskr. for filol., 3. række, XVII S. 79 f.). Ogsaa ved Eljeraas i Sveen
(GN. 79) tør man kanske tænke paa en ensartet Navnegivning, foranlediget
ved et lignende Sagn. Men mulig er dette sidste Gaardnavn, som ikke har
faaet den best. Artikel tilføiet og derfor vistnok er ældre, af forskjellig
Oprindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
