Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. SKAANEVIK
57
75. Bjerkestrand. Udt. bjørhestråndö. — Birckestrand 1610.
1612. 1614. Biørkestrand 1668. Birchestrand 1723.
Om Vokalen -e- i 2den Stavelse kan henvises til Forklaringen af
Sogne-navnet Hatlestranden i Kvinnherred.
76. Yiskjær. Udt. vissj&r (ogsaa vi’ss-). — Vissekier 1610.
Fischiekier 1668. Wisekier 1723.
Da gamle Skriftformer mangle, kan intet sikkert oplyses om dette Navn.
Udtaleformen med Enstavelsestone, som jeg har faaet bekræftet, tyder paa,
at det opr. har været trestavelses; jfr. Bemærkningerne til Varaldsø GN. 21.
Da Gaarden har tørt og stenet Jordsmon, tør dens Navn ikke forklares som
*Viöiskjarr, sms. af víðir m., Vidjeris, og kjarr n., Krat, Samling
af Buske, gjerne paa fugtig, mvret Grund (Indl. S. 60), i Søndhordland
navulig brugt om Orekrat (Vidsteen). Heller ikke kan Navnet sammenstilles
med Viskjøl i Botne, som vistnok er skr. Widisskær RB. 69 s., Wiskiør St.
67, men hvis opr. Form synes at have været *Víðarsskjalf; se Bd. VI
S. 68 f. Jeg skulde være mest tilbøielig til at antage en gammel Form
*Viðarsgerði, sms. med Mandsnavnet V í ð a r r, som var temmelig alm
i Norge i MA. og endnu er bevaret i Ryfylke i Formen Viar (PnSt. S. 279);
fra Skaanevik kjendes Navneformen Vier fra 1519 (NRJ. II 522). Sidste Led
er da gerði n., indgjerdet Jordstykke (Indl. S. 61), som i denne Landsdel
ikke sjelden sammensættes med Personuavne; jfr. Etne GN. 15 og 80.
77. Glyinje. Udt. glymjó. — Glommen 1668. Glømie 1723.
*Glymja f., opr. Navn paa den Elv nær Gaarden, som styrter sig
larmende lige ned i Søen. Maa forklares af glym r m., stærk Lyd, Klang,
og glymja, give fra sig en stærk Lyd; se NE. S. .75, hvor der er redegjort
for andre sikre Spor af dette Elvenavn.
78. Skaalnes indre. Udt. ska Ines. — Stolnes (!) 1610.
Schaal-nes 1668. Schaalnæs 1723.
Samme Navn er GN. 105. Forklares paa Stedet mulig rigtig af Adj.
skaalen, udsat for Vind og Veir, veirhaard (jfr. vindskaalt = vindskaatt); se
Ross og Vidsteen. Paa de to Steder af Navnet Skaalnes skal det være
«bert og skaalet».
79. Miljeteigen. Udt. miljateien. — Muleteig 1610.
Mile-teigen 1668. Milliteig 1723.
Har Navn efter GN. 103.
80. Markhus. Udt. ma ritus (ogsaa marle-).—Marchuus 1563
Mørckhuus 1567. Marchuus 1610. 1612. Marchhuus 1668. Marchus
1723.
* Markhus eller ®Markhúsar (Indl. S. 12), af raork f., Skov.
og hús n., Hus, d. e. Skovgaarden. Samme Navn i Strandvik (GN. 97), skr.
i Markhusum BK. 68 a, hvoraf med Sandsynlighed følger, at ogsaa
Markhus i Skaanevik opr. har havt Flertals Form. Saaledes ogsaa Markhus i
Verran (a f Markarhusom AB. 6) og vistnok Markhus i Skogn (Bd. XV
S. 169 f. 103), som dog i lste Leds Form afvige fra Gaardnavnene i S.
Ber-genhus Amt. Udtaleformen med tostavelses Tonelag har jeg faaet bekræftet.
81. Hetlefiaat. Udt. hcéttleflåto (én paastod: lieddleflåtö). ■—
Hietleflodtt DN. VI 833, 1570. Hellefledt 1610. Hedtleflött 1668.
Hetlefiaat 1723.
•Hesliflot, af he sli n., Sted, bevoxet med Hassel (Indl. S. 53.31),
og flot f., Flade (Indl. S. 50). Med Formen fra 1610 stemmer den anden
opgivne Udtaleform overens; en Sammensætning af flot med hellir m.,
Klippehule (Indl. S. 55), turde dog have liden Sandsynlighed for sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
