Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. ETNE
65
2. 3. Fosse indre og ytre. Udt. fassa. — [Fosszen NRJ. I
88. Fosszem NRJ. I 188.] Fossim NRJ. II 578. [I 685.] Fosse
NRJ. II 524. 579. Fottz 1563. Fosse 1567. Foseh 1610. Fosse
1612. Fosse, Ytre Fosse 1668. Faasse indre, Ytre Fosse 1723.
* F o r s a r, Flt. af fors m., Fos (Indl. S. 50). Nutidsformen er
udgaaet fra Gen. Der er flere smaa Fosser i den forbiflydende Elv, hvis gamle
Navn synes at foreligge i GN. 5.
4. Mo. Udt. mo. — Moo NRJ. II 524. Moge NRJ. II 579.
Moe 1563. 1610. Moue 1612. Moe 1668. 1723.
’Mot m., Mo (Indl. S. 67).
4.3. Stuveteigen. Udt. stiiateien.
Iste Led er Stuv m., Træstubbe, oldn. stúfr (Indl. S. 79 f.).
4.4. Mosdalen. Udt. mo’sdalen.
5. . Gralsæter. Udt. grallsæte. — Gralsetther NRJ. II 524.
Grafflesetther 1563. 1567. 1610. Grefflesetter 1612. Gravelsetter
1668. Gravelsseter 1723.
* G r a f 1 (u) s e t r ?, sms. med s e t r n., Opholdssted, Bosted (Indl. S. 74).
Iste Led er vistnok Navnet paa den Elv, som kommer fra Lilledalen og
flyder langsomt i Bugtninger forbi Gaarden. Ældre Skriftformer tyde paa
en Stammeform *Grafl-, som vel betyder: Elven, som graver sig frem; jfr.
gravla, at grave smaat og usikkert, arbeide vedholdende, men langsomt, grave
sig møisomt frem (Ross), oldn. g r of la, kravle, krybe. Et nær beslægtet
Elvenavn er * G r y f 1 a, G r u fl a (jfr. af Gruflunni BK. 78 b, forsvunden
Gaard i Ullensvang), som NE. S. 80 f. forklares af gravla, gryvla, at rode,
graye (Aasen). *Graflsetr er vistnok ved Konsonantomstilling blevet til
*Gralvsæter, hvorpaa -v- er udtrængt mellem to Konsonanter. At
Lydudviklingen har været denne, gjøres sandsynligt ved Grøvlen i Y. Holmedal (GN.
124), som er opgivet udtalt gry via (grø’vla) og grø’lva, og ved Grøvlebækken
i I. Holmedal (GN. 71), udt. gry^lve-. Derimod er Gryllefjord i Berg Trms.
opstaaet af Gryflufjorðr ved Bortfald af første f, fordi en beslægtet
Lyd fulgte strax efter i Ordet (se om saadan Dissimilation Indl. S. 21).
6. Skjensvold. Udt. sjænnsvådl. — Skidtzuold 1612.
Skees-uold 1614.
"Skeiðsvollr?, af skeiS n. (hvorom se Indl. S. 75) og v o 11 r m.,
Vold. Findes i Formen Skeisvold(en) i Skaare, i Sylte og i Strømsneset
(Bd. XIII S. 212). Af lignende Betydning er Skedsmo paa et Par Steder
paa Romerike (Bd. II S. 264) og Skisaaker i Tjølling (Bd. VI S. 301). Ogsaa
ellers indskydes undertiden et n i Udtalen foran s. Saaledes udtales
Sigfrids-torpet i N. Odalen sefrinstørpe, Bratsberg i Sogndal St. udtales bra’nnsborr,
Østenstad i Jølster eunsteinsta; jfr. ogsaa Frønsdal, Fjelberg GN. 97, af
*Fyrisdalr (?).
6.2. Haugene. Udt. hauadn.
6.3. Rabbene. Udt. rdhbadn.
7. Dynjebakken. Udt. dy^njebalçTçen.
Kunde efier Formen være * D y n g j u b a k k i, af dyngja f., i Etne
Dyngja med Betydning: Gjødselhob (Vidsteen). Dette Ord, alm. skr. Dynge,
Dyngen, findes af og til som Navn paa Fjelde og paa Skjær; jfr Bd. IV, 1
S. 139 samt Sveen GN. 81. I Søndhordland udtales -ngj- i Regelen med
Rygfa. Gaardnavne XI.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
