Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
SØNDRE BERGENHUS AMT
dentalt n, se Vidsteen S. XIII. Eller Navnet har Sammenhæng med Verbet
dy nja, at drønne; jfr. Kvinnherred GN. 122 og Vikebygd GN. 14.
7,2. Einerliaug. Udt. einerhau.
8. Flaaten. Udt. flató.
Flot {., oldn. flot f. (Indl. S. 50).
9. Gjerde. Udt. jcére. — Geröe Fornm. S. V 44. Flatøb. II
326. Olaf d. heil. S. 1853 S. 198. Gerdis kirkia DN. II 24, c. 1288.
[i Gerde DN. XVIII 5, 1325. Gærdi Registret i BK. 7.1 Gierde
NRJ. II 524. 1563. Gierre 1610. Gierde 1668. 1723.
G e r ð i n., indgjerdet Jordstykke (Indl. S. 51).
9,4. Gjerdesjoeii. Udt. jæ’rrsjøen.
Navnet betegner Stedet som Landingsplads («Sjø», se Indl. S. 81 under
sær m.) for GN. 9. For Betoningen jfr. Varaldsø GN. 21.
10. Haugen. Udt. hau’en.
10,6. Rinden. Udt. ri’ndö.
Rind f., Jordryg; se Indl. S. 70 under r in di m.
11. Sæbø. Udt. sæle.
* Sæb ær, d. e. Sø-Gaarden, af sær m., Sø (Indl. S. 81), og bær m.,
Gaard (Indl. S. 47). Alm. Navn fra Ryfylke til Romsdalen. Forekommer i
dette Amt ogsaa i Fjelberg (2 Steder, GN. 15 og GN. 43), i Manger (GN. 87)
og i Eidfjord (GN. 8). Hvad O. R. bemærker til Sæbø i Manger, turde gjælde
ogsaa de andre Gaarde af dette Navn: «Opr. Part af en nærliggende Gaard
og kaldet «Søgaarden» som den nærmest Søen liggende Part?» 1ste Led har
opr. Genitivs Form i Sæbø i Hjørundfjord, af Sæfwarby AB. 83.
12. Matskaar. Udt. massMr. — Medskor NRJ. II 524.
Madskor 1563. Matskor 1567. Madtzgaard 1610. Madskaar 1612. 1668.
Madschaar 1723.
I en liden Dal med Hauger paa begge Sider. 2det Led kan derfor ikke
være skor f. (Indl. S. 75) i Ordets alm. Betydning: Afsats i en Fjeldside,
Flade under en steil Klippe. Her har det vel omtrent den samme Betydning,
som Aasen opfører fra Telemarken: Hulning, omtrent som et Bækkeløb med
Bakker paa begge Sider. 1ste Led er vistnok at sammenstille med de mange
med Mat- begyndende Navne, Mataasen, Matklep, Matland, Matvik, Matøen
o. fl., som Bd. III S. 224 forklares af m a t r m., Mad, saaledes at der dels
kan tænkes paa Mad for Kreaturer, dels paa Menneskeføde, altsaa betegnende
Stedet som nærsomt (jfr. matland, Land, hvor der er Forraad af Mad)
eller undertiden hentydende til, at man pleiede at hvile og holde Maaltid
paa disse Steder. Man maa dog ogsaa med J. Jakobsen S. 131 antage, at
der har været et Ord mat n. med Betydning: Maal, Mærke, Grændse,
Grændseskjel, og at Navne som Matberg, Mataasen, Mathammer, ialfald
tildels, kan indeholde dette Ord. Saaledes synes ogsaa nogle shetlandske
Steds-navne, der begynde med Mat-, Mad-, at være at forstaa. Jfr. Bd. VI S.
282 f. XIII S. 303. Undertiden kau vel ogsaa Mat- i Høidenavne (f. Ex. i
Matberg o. fl.) sigte til, at Solen seet fra et bestemt Sted ved «Mattid»,
Tiden for et bestemt Maaltid, befinder sig over vedkommende Lokalitet; jfr.
Stedsnavne som Dugurmaalnatten, Middagshaugen, Nonsaasen, Eftasaasen
(Bd. II S. 114. IV, 1 S. 190. XIV S. 351 f. XV S. 330). I Matskaar synes
efter Beliggenheden Mat- hverken at kunne betyde «Mattid» eller
Grændseskjel. Snarest betegner her dette Forled Gaarden som den gode, nærsomme
Gaard.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
