- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 11. Søndre Bergenhus amt /
70

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

SØNDRE BERGENHUS AMT

lang, ved Brænding ryddet Strækning. Ved Bryllaam, som ligger paa
Nordsiden af Etnepollen, danner Kysten en nogenlunde ret Linje, og da Landet
her hælder stærkt ned mod Søen, bliver Gaardens Jordvei temmelig
langstrakt.

30. Fjøsne. Udt. fjøsna. — Søsne (!) NRJ. II 523 [trykt
Føsne], Fiesum 1563. Fiosnne 1567. Fiøsnne 1610. 1612. Fiøsene
1668. Fiøsne 1723.

*Fj ósnar, Gen. * F j ó s n a (hvorfra Nutidsformen er udgaaet). Samme
Navn (skr. af Fiosno AB. 109, udt. fjø’snadri) lindes i Lyster. Paa begge
Steder passer Forklaringen af Elvenavn. Fjøsne i Lyster ligger ved en Bæk
med noksaa bråt Løb, og Gaarden i Etne ligger ligeledes ved en Bæk, som
har bråt Fald og danner Stryk i Flomtiden. Et Elvenavn Fj ósn (ikke
opført i NE.) kunde da synes at burde sammenstilles med Verbet føysa, drive
noget afsted med Larm og Skyndsomhed, bruse op, syde over, svensk fösa,
drive, jage; jfr. Elvenavnene Føisa og ’Faus (NE. S. 47. 62). Imidlertid
kjendes ikke ellers i de gamle germanske Sprog et Aflydstrin feus- (oldn.
fj ó s-) af denne Rod, hvilket gjør den nævnte Forklaring meget betænkelig.
Endnu mindre kan der være Tale om at opfatte F j ó s n som en Afledning
af f j ó s n., Fjøs, da dette er et sms. Ord (opr. fé-liús, d. e. Fæ-hus).
Sproglig ligger det da nærmest at sammenstille Fj ósn med det germanske
Verbum *feusan «blive porøs, raadne», som har efterladt sig Spor i det
schweiziske gefosen (opr. Particip), morken, frønnet, og som videre er
beslægtet med oldn. fa u skr m., Folkesprogets Fausk, trøsket Træ, raadden
Ved, og Adj. føyr (af *fauza-), svampagtig, porøs (Ross), hollandsk voos,
fos, porøs; se om disse Ord Falk og Torp, Etymol. Ordbog I S. 194 og Fick,
Vergleich. Wörterbuch4 III S. 242 f. Fjó sn kunde da efter sin Dannelse
sammenlignes med Elvenavnet *Rj ötn (Bd. I S. 322. NE. S. 204), som
vistnok hører til Verbet (h)rjóta, Præt. (h)raut. Det maatte vel, ligesom
Føskaaen i Surendalen (af faus kr, se NE. S. 47) sigte til, at Elvens Bredder
vare opfyldte med halvraadne Træer. Jfr. ogsaa Fauskanger i Herlø (GN. 29).

31. Fitje. Udt. ftttja. — Nederfiedie, Offwerfiedie NRJ. II 523.
Fidie NRJ. II [558.] 579. 1563. Fitthie 1567. 1612. Øffrefitt,
Nedre-fitt 1610. Fittie 1668. Fitie 1723.

•Fitj ar, Flt. af fit f., hvorom se Indl. S. 49.

31,3. Askellaaten. Udt. asskeflåto.

32. Præstegaard«!, — Enge 1668. Enge med 2 Løber Smør
i Kamboe 1723.

*E n gj ar, Flt. af e n g f., Eng (Indl. S. 49). — «Kamboe» er GN. 34.

33. Silde. Udt. si Ila. — Sielle NRJ. II 523. Sildenn 1563.
Silde 1563. Syldenn 1610. Silde 1612. 1668. 1723.

Udtalen med -a synes at henvise til en opr. Flertalsform. Naar man
dog sammenligner Skriftformerne fra 16de Aarh. med de samtidige
Skriftformer, som GN. 63 Frette (sandsynlig af*Frétt-vin) opviser, maa det, uagtet
Udtalen, synes muligt, at Navnet er sms. med vin (Indl. S. 85). Iste Led maa
være forskjelligt fra Ønavnet Sild i Kvinnherred (GN. 65) og i Selje. Det
kunde være en Sideform * s i 1 ð- (af * s i 1 i Ji * s i 1 u -) til oldn. sil n.,
stilleflydende Strækning i Elv eller Bæk (Indl. S. 74); jfr. ags. s e o 1 o j), Sø.
Gaarden ligger nær Sammenløbet af de to Elve, som danne Etneelven.
Denne Elv pleier under Flommen at oversvømme en Del af det omliggende
Land (Vibe S. 105), paa den mulig yngre Gaard GN. 31’s Grund.

34. Kambe. Udt. Icammbø. — pa Kambe NRJ. II 523. paa
Kambæ NRJ. I 128. [pa Kam NRJ. II 558.] Kamb 1563. Kambe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/11/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free