- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 11. Søndre Bergenhus amt /
76

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76

SØNDRE BERGENHUS AMT

Grund; jfr. «Skjolder» i Tøi o. lign. og det af Ross fra N. Telemarken
anførte Sjøllar om dyrkede Marker eller Markflekker. Navnet i Etne kan sigte
til den Daludvidelse med lange, ikke synderlig brede Plader, i hvilken
Gaarden ligger. Sammensat med vin forekommer skjold r i Gaardnavnet
Skjolden i Askim i Hobøl. Se Bd. I S. 47. Jfr. Bd. V S. 265. VI S. 222. —
Halleland» er GN. 61,2.

61,2. Hallelaiiil. Udt. haddlalann. — Maaske Helgeland,
Ødegaard 1610. Underbrug 1723, se ovfr.

*Hallaland, enten sms. med Adj. h a 11 r. hældende, eller med Gen.
Flt. af h o 11 f., Helding, Li (Indl. S. 58). Dette Navn forekommer ogsaa som
GN. 78, samt paa flere Steder i Stavanger Amt. Jfr. det ensbetydende
Gaard-navn Halland i Haus (GN. 3) og i Manger (GN. 60). — Hvis «Helgeland»
1610 ikke er Feil for Halleland (jfr. ældre Skriftformer med e af GN. 78),
bliver dette Navn at sammenstille med Vossestranden GN. 16. «Helgeland»
kan indeholde Adj. be il a g r, hellig, som 1ste Led og henvise til hedensk
Gudsdyrkelse paa Stedet. Jfr. *Helgalaug (under GN. 59), der dog ikke
ligger i samme Dalføre som GN. 61, 2.

62. Øien. Udt. øi’nd. — Øve 1610. 1614. Øven 1668. 1723.

Best. Form af Øy f., her om en ikke omflydt Landstrækning; se om
denne Betydning af oldn. øy Indl. S. 88.

63. Frette. Udt. froétte. — Frette NRJ. II 524. Frettenn,
Frette 1563. Fritte 1610. Frette 1668. Frette med Frettes Udlade
og Klocherteigen 1723 (Klockerteig nævnes særskilt 1610,
Klocher-teigen 1668).

Herunder indgaaet: Valmouv 1614. Udt. valme.

Ved øvre Ende af Stordalsvandet ved Udløbet af den Elv, som kommer
fra Hellaugvandet, *Helgalaug (se under GN. 59). Navnet er enten
udgaaet fra * F r é 11 u, Dat. af * F r é 11 eller * F r é 11 a, som har været det
gamle Navn paa den nævnte Elv; eller det forudsætter, som antaget Bd. II
S. 272 og NE. S. 58, en opr. Form "Fréttin, sms. af Elvenavnet og vin f.
(Indl. S. 85). For den sidste Opfatning taler baade Skriftformen «Frettenn»
fra 1563 og den Omstændighed, at Nabogaarden Vinje (GN. 59) er Flt. af
det usammensatte Ord vin. * Frétt-vin, d. e. den vin, som ligger ved
* F r é 11-, har da faaet sit Forled tilføiet til Adskillelse fra Vinje. Ogsaa
paa flere andre Steder i Landet ligger et usammensat Vin eller Vinj ar
ganske nær ved, undertiden endog tæt omringet af Navne, som ere sms. med
-vin. Dette er saaledes Tilfældet med Vinje i Voss (GN. 97) og Vinje i
Vossestranden (GN. 4). Jfr. K. Rygh, Om Gaardnavne i Nordland (Tlij. VSS.
1905) S. 11 ff. Ensartet er det ved GN. 15 nævnte Forhold mellem Gjerde,
Engelsgjerd og Gonegjerd i dette Herred. Det usms. Vinje i Etne synes da
at være et ældre Navn end Frette. Elvenavnet * F r é 11- har man vistnok
ogsaa i det under Siedje Kirke i Sogndal (Sogn) anførte i aanne Frrtto
BK. 35 a (antagelig Feil for F r e 11 o), og det har endvidere sandsynlig
efterladt sig Spor i Fletstein i Skedsmo (i Frettosteini DN. IV 171,
1331. i Fretosteini DN. IV 264, 1348. Frætterstein RB. 253. af
Fretarsteini RB. 410) og i Fretteim i Aurland og i Vik, paa
sidstnævnte Sted skr. i Frettene, Frettenne BK. 50 a. 51 b. Det synes at
hænge sammen med frétt f., Spørgen, i dette Ords Brug om Henvendelse
til Guderne for at faa Kundskab om det Tilkommende (ganga til fréttar,
se Keyser, Samlede Afhandlinger S. 372), og betegner vel en Elv, af hvis
Vande man søger at faa vide Fremtiden eller Gudernes Vilje. Nær beslægtet
med * F r é 11 a (eller * F r é 11) er det Navneled F r i g n- (mulig et Elvenavn),
hvormed Gaardnavnet Flindrum i Ullensaker (af Frignareim BK. 421)
er sms., idet dette synes at være væsentlig samme Ord som oldn. f r egn f.,
Efterretning, til fregna, spørge, erfare ved Spørgen. Af beslægtet
Betydning er Elvenavnet * N ý s n, som forudsættes af Gaardnavnet Nysnen i Indre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/11/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free