Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
SØNDRE BERGENHUS AMT
Den nuv. Udtaleform skyldes kanske Omtydning af et oprindeligere
*Håi’msnes (sms. med GN. 67; jfr. GN. 561, foranlediget derved, at Gaarden
ligger paa en Haus (oldn. hauss, Indl. S. 53) og der ogsaa er en saadan
ovenfor Gaarden.
67. Haaeim. Udt. håzrn. — Hohemb 1610. Haahemb 1612.
1668. Haaheim 1723.
*Häeimr, af Adj. hår, høi, og heim r m. (Indl. S. 53). Navnet
findes i samme Skriftform, men med forskjellig Udtale ogsaa i Tysnes (GN.
63) og i Ulvik (GN. 46), ligesom videre nordover indtil Søndmøre; i
Roms-dalen og Nordmøre heder det nu Hoem. Paa andre Steder findes Formerne
Hæm, Hveim, Hojem.
68. Kvammen. Udt. Tcvamen.— Quam 1610. 1612. Quamen
1668. Qvammen 1723.
Af h v a m m r m., kort Dal eller Sænkning, omgiven af Høider med
Aabning til en af Siderne (Indl. S. 57).
69. Floketveit. Udt. flö’katveit. — Flocketuedt 1610. 1612.
Flochetvet og Lille Flochetvet 1668. Flaachetvet og Lille
Flaache-tvet 1723.
*Flóka|)veit, af J> v e i t f. (Indl. S. 83) og Mandsnavnet F 1 ó k i,
der ogsaa synes at forekomme i etpar andre Gaardnavne, ligesom det ligger
»il Grund for adskillige islandske Stedsnavne. Fl oki var Navn paa en af
Islands Opdagere (jfr. den efter ham benævnte F 1 ó k a v a r 8 i, et gammelt
Navn paa Ryvarden, se Sveen GN. 61), men kjendes ikke fra senere Tid i
Norge. Se PnSt. S. 72 og Lind Sp. 276.
70. Sande. Udt. sande. — Sande NRJ. II 524. Sandt 1563.
Sande 1612. 1668. 1723.
* S a n d r m., Dat. * S a n d i (hvorfra Nutidsformen stammer), Sand,
Sandstrækning (Indl. S. 73).
71. Ekreim. Udt. ékkreim. — Eckrem 1610. Ackrimb 1612.
Echerimb 1668. Echrem 1723.
*Eikreimr, af eik r, Gen. af eik f., Eg (Indl. S. 48), og heimr
(Indl. S. 53). Navnet er alm. i Romsdals Amt, hvor det paa et Sted
(Strømsneset GN. 3) kjendes i middelaldersk Form, af Eikreime AB. 68.
Desuden forekommer det som Navn paa en Gaardpart i Finnaas (GN. 15,2),
mulig ved Opkaldelse.
72. Aasbo. Udt. a siø. — Bøe (øde) 1610? Aasbøe 1668.
1723.
* A s b oe r d. e. Aas-Gaarden, af á s s m. (Indl. S. 42) og b æ r m. (Indl.
S. 47). Findes ogsaa i Fjelberg (GN. 52), i Alversund (GN. 1) og i Herlø
(GN. 5).
73. Raine. Udt. ra me. — Rampne NRJ. II 524. Rann 1563.
Ramme 1567. 1610. Rame 1612. Ramme 1668. 1723.
*Rammr (* H r a m rn r) m., Lab; fra Dat. * Ra mm i er Nutidsformen
udgaaet. Med Forlængelsen af a foran m m kan jevnføres Udtalen af GN. 68.
Ved «Labben» menes det høie Nes i Stordalsvandet, paa hvilket Gaarden
ligger. Ogsaa Ramme (Fit. eller Dat. Ent.) i Vestby kan have Navn efter et
Nes. Se Bd. II S. 7.
73,4. Luren. Udt. lu ren.
* L ú ð r m., brugt i det gamle Sprog, som det synes, om en Stok, særlig
om en udhulet Stok i forskjellige Anvendelser, se Fritzner under Ordet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
