Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. ETNE
79
Findes oftere i Stedsnavne, saaledes om Fjeldtoppe (Luren i Flatanger).
Som Gaardnavn eller Pladsnavn har man det paa temmelig mange Steder i
Formerne Lur, Luren (Ævanger GN. 22 og fl. St.), Lure (Flt. eller Dativform
i Ent.). Særlig er at mærke i Ludri (RB. 123), det gamle Navn paa
Gaarden Holstad i Hobøl, Lure i Grue (i Lu drum RB. 458), Lur i Vaale
Jb. (i L u d r e RB. 303 s.) og Lure i Høiland (sikkert Flt.). Bd. I S. 386.
73,5. Husliaug. Udt. hu sau.
74. Ramsviken. Udt. rammsvik,ó. — Ramsuik NRJ. II 524.
1563. 1567. 1610. 1612. Ramsvig 1668. Ramsvig 1723.
*Rammsvik, sms. med GN. 73.
75. Grindeim. Udt. grindeim. —■ Grindhæims sokn DN. I
156, 1326. [Grindhæimi Registret i BK. 7.] Grindym NRJ. II 524.
Grindem 1563. Grinndeim 1567. Grindum 1610. Grindemb 1668.
Grindem 1723.
Grind eim r, sms. med heim r m. Dette Navn, som kun kjendes
fra dette Amt, hvor det ogsaa forekommer i Finnaas (GN. 14) og i Manger
(GN. 34), og fra Lister og Mandals Amt, hvor man har Sognenavnet Grindum,
er Indl. S. 52 forklaret af grind f.. Grind, Grindeled, i nogle Tilfælde
kanske at forstaa om flytbare Grinder, der anvendtes til Fold for Kvæg. Yed
et saa gammelt Navn tør man dog ogsaa tænke paa det germanske Ord for
Grus, Sand, som er tabt i historisk Nordisk, men er bevaret i
middelneder-tydsk grinde f., plattydsk grind f., beslægtet med oldn. g r a n d i m.,
Sandbanke. Den sidstnævnte Forklaring passer fortrinlig til denne Gaards
Jordsmon, derimod ikke til Grindeim i Finnaas, hvor der er Muldjord.
75, 1. Kirkeliaugen. Udt. Jgø’rJçehauen.
75,2. Sandbrauten. Udt. sdnnbrautb.
2det Led er braut f. (Indl. S. 45).
75.9. Vassenden. Udt. vassenen.
75, 17. Træet. Udt. tré’e.
75, 18. Halvf,jorungen. Udt. hallfjörungjen.
Navn paa en Slaatt. Fjerdingen som Gaardnavn betyder ofte en Part
af Gaarden, som svarer til en Fjerdedel af en vis Landskyldenhed (Bd.
I S. 38).
76. 77. Berge nedre og øvre. Udt. nerabdérje, øvrabr&rje.
— Berge 1610. 1612. Berge og Øfre Berge 1668. Nedre og Øfre
Berge 1723.
Berg n.; Formen er Dat.
78. Halleland. Udt. haddlalann. — Haldeland NRJ. II 524.
1563. Helleland 1610. 1612. Haleland 1668. Halleland 1723.
*Hallaland. Se GN. 61,2.
79. Aukland. Udt. au Mann. — Øchlannd 1567. Ockland
1610. 1612. Øchland 1668. 1723.
* Aukland, Øgningsland, ved Rydning tillagt Land; se Indl. S. 42.
Alm. Navn i dette Amt, oftere i Formen Økland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
