Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
SØNDRE BERGENHUS AMT
Saude; jfr. om dette sidste O. Skulerud, Om v in-Navnenes Behandling i
Nedre Telemarken og Bamle (Christiania Vid.-Selsk. Forhandl, for 1906. No.
2) S. 7. Ved Kik- tør man tænke paa Sammenhæng med Folkesprogets
kika (med aabent i), vride, forvride et Lem (Aasen), som er beslægtet med
Adj. keikr, tilbagebøiet, i Folkesproget keik, tilbagebøjet, ogsaa: rank,
opret, kneisende, og Verbet keika, bøie tilbage eller til Siden, forvride, gaa
skjævt, gjøre Krumninger. Ogsaa Kik- kunde vel hænge sammen med disse
Ord eller med Folkesprogets kikja og kikna (begge med langt i), tabe Veiret
saasom i stærk Hoste. Snarere bør man dog vistnok i Kik- søge samme
Ord som det færøske kikur m., opblæst Mave (specielt brugt om
Hvalmave), der kjendes som Fossenavn paa Strømø : K i k a r f o s s u r (J. Jakobsen,
Nord. tidsskr. f. filol., 3. Række, Bd. XVII S. 75); jfr. vomb og sarpr
brugte om Fosser (Bd. I S. 45. 326). I flere af Navnene synes Kik-,
Kik-at være Elvenavn, saaledes sikkert i Kikudalr i Haalandsdalen (NE. S.
126). Om Kikall i Lindaas har O. R, uden at udtale sig om Oprindelsen,
formodet, at det kunde være det opr. Navn paa Kikallvaagen ; mulig * Kikall,
egentl. Adj. * kikall, «som gjerne vil bøie sig bagud eller til Siden», dannet
til et Verbum kika (af *kikCn), være bagoverbøiet, jfr. Folkesprogets
kika, som t Ex. þ a gall, taus, til Verbet þegja (af * |> a g F n), at tie.
Et saadant Navn vilde passe paa Kikallvaagen, som gjør flere mindre
Bøi-ninger, der kunde sammenlignes med Overkroppens Bøining, naar en Person
«keikar seg». Derimod er det usikkert, hvad der har givet Anledning til
Navnet * Kik in i Fjelberg. Lige i Øst for Gaarden ligger en stærkt
iøine-faldende isoleret Høide, kaldet syddnessåtö (efter GN. 30) eller Wnhåvda,
og det kunde tænkes, at denne havde havt et Navn af Stammen Kik- med
samme Betydning som Adj. keik: den opreiste, kneisende.
30. Sundnes. Udt. sijddnes. — Swndnes NRJ. II 520. [660.]
1563. 1610. Sundenes 1612. Sundnes 1668. Søre og Nordre
Sun-næs 1723.
Gaarden ligger et Stykke nordenfor Klosterøens Sydvestspids, paa det
Sted, hvor Afstanden er kortest mellem Klosterøen og Fjelbergøen. Navnet
er derfor vist ikke at forklare af *Sunn-nes, det sydlige Nes, men kommer
vel, ligesom Sundnes i Rovde (Bd. XIII S. 32), af *Sundnes, sms. med
sund n., Sund, Overfartssted (Indl. S. 80). For denne Forklaring taler
ogsaa de ældre Skriftformer. Det maa dog mærkes, at sund i
Søndhord-land udtales Sónd. ikke som i nordligere Dialekter Synd, Synn.
31. Nordhus. Udt. nó’rhús, — Norhus NRJ. II 520. 1563.
Nordhuus 1567. 1610. 1668. 1723.
* Norðrhús eller * Norðrliúsar «de nordlige Huse»,
«Nord-Gaarden». Navnet antyder, at Gaarden er udskilt fra den sydligere Gaard,
GN. 32. — GN. 31—32 ligge paa Fjelbergøen.
32. Præstegaarden. — Se Oplysningerne om Herredets Navn
S. 82. Fieldberg 1668. Fielbergs Prestegaard 1723.
Fjolbyrja, opr. Navn paa Fjelbergøen. Betyder: Stedet, Øen, hvor
man har megen eller mange Slags Bør. Navnet forudsætter et Adj. *fj
<jl-byrr, Akk. *fjolbyrjan, «som har megen eller mange Slags Bør»,
dannet af fj <jl- og byrr m., Bør, Vind; jfr. t. Ex. f j o 1 g e s t r, besøgt af
talrige Gjester, f j o J r á ð r, tilbøjelig til snart det ene og snart det andet
Paafund. For Betydningen kan sammenlignes A 1 v i 8 r a, Alver, GN. 49 i
Alversund.
33. Karteig. Udt. Tcartei. — Kartei 1610. Karteig 1668.
1723.
Mulig af Kvindenavnet * Kat r in, ligesom Kartveit i Manger (GN. 55),
der i 16de Aarh. er skr. Karinetwet. Kan paa Grund af det lange a van-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
