Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
SØNDRE BERGENHUS AMT
Q 1 u n d f.. opr. Navn paa den Fjord, omkring og indenfor hvilken Sognet
ligger. Se N. Fjordn. S. 39. Bd. XV S. 332. Af uvis Oprindelse. Kunde
maaske høre til Verbet ala, nære, føde, og sigte til Fiskerigdom ; .jfr. Elvenavnet
Ala. som NE. S. 3 er henført til samme Verbum og med Hensyn til
Betydning er sammenstillet med Elvenavnet Fostra, til Verbet fóstra,
op-føde, underholde. Har neppe, som af O. R. antydet, Sammenhæng med
Aal-fjorden og Alne i Vikebygd (GN. 8); .jfr. Bemærkningerne til sidstnævnte
Gaardnavn. Fjordnavnet Qlund ligner i Form meget en enkelt Skriftform
af Navnet paa en Ødegaard under Hvale i Bygland, Alnndstyænn; men denne
er ikke sikkert overleveret, idet der ogsaa er skr. Olenstiorn,
Olenix-tiorn 1434, Almandstiønn, Ellingstjønn og Øllingstiønn (se Bd. VIII S. 208
og DN. XVIII 193). Navnets Enstavelsestone er vistnok at forklare deraf, at
man har opfattet det som best. Dat. af et stærkt enstavelses Hunkjønsord;
jfr. Stord, udt. stÓ’ren, samt GN. 3.
Njarðheims k. er nævnt DN. VII 185, 1341, egen Præst i Ølen DN.
I 170, 1329. O. R.
Gaardenes Navne: 62. Romse. Udt. rö’mmsa. —i Rumfsum
DN. I 156, 1326. Rwnse NRJ. II 521. Rumsø 1563. Rumsa 1567.
Rumse 1567. Romssøe 1614. Ramsøe 1668. Rømsøe 1723.
E u m s a x ? Flt., det opr. Navn paa den 0, hvorpaa Gaarden ligger
(nu kaldet ro’mmsøiå). Flertalsformen er vel at forklare deraf, at Rumsar
ogsaa har været anvendt om de nærliggende Smaaøer. Navnets Oprindelse er
høist usikker. Det er uvist, om hermed tør sammenstilles Romsle i Haus
(GN. 73). Ønavnet er vist ikke beslægtet med Plantenavnet Rams m.,
Skovløg, hvormed flere meget gamle Stedsnavne er sms. (Bd. VIII S. 53 f.); vel
heller ikke med det under Etne GN. 73 omtalte r amm r m., saaledes at
Oen skulde have Navn efter sine lange udstikkende Nes. Efter Formen
kunde man tænke paa Sammenhæng med gotisk r i m i s n., Ro, men hvortil
Navnet i sidste Tilfælde skulde sigte, lader sig ikke let bestemme.
63. Nervik. Udt. nervik,å. — i Niarduikum DN. I 128,1315.
[Neruik NRJ. II 523 (i Skaanevik Skibrede). Nerwigh NRJ. II 582.]
Nieruig 1563. Neruiig 1567. Nervig 1668. Neervig 1723.
Njarðvíkr. lste Led er Gudenavnet Njqrðr, Njord, hvormed
ogsaa GN. 90 er sms. Sidste Led er Flt. af v i k i (Indl. S. 85). Navnet
Njarðvik Andes ogsaa i Kinn, i Edø og i Orkedalen, samt to Steder paa
Island (i Gullbringu sysla og i Norðr-Múla sýsla, Kålund I S. 25. 31, II S. 208).
64. Tveit nordre. Kaldes øi’garen. — i Þueitum DN. I 128,
1315? Tvedt 1668. Tvet 1723.
Þ v e i t a r, Flt. af J v e i t f., hvorom se Indl. S. 83. — Jfr. GN. 79.
65. Dregenes. Udt. dræ ganes. — Dregenes 1563. Degernness
1567. Dregnnes 1567. Degernes 1610. Driffuenes 1612. Dregernes
1668. Dregernæs 1723.
Vel *Digranes, det brede, svære Nes, hvortil Formen fra 1567 synes
at henvise. Samme Navn i Ullensvang (GN. 38) og væsentlig samme Navn
(* D i g r n e s) i Stord (GN. 52). Samme Omstilling af * D i g r- til
Dre(g)-har fundet Sted i Drebakke, Jondal GN. 21; jfr. ogsaa Lydudviklingen i
GN. 97.
66. 67. Hamre ytre og indre. Udt. hammre. — pa Hamræ
NRJ. I 126. Hamer NRJ. II 520. Hammer 1563. Hambre 1567.
’= Kallehammer 1610?] Hambre 1612. 1614. Yttre og Indre Hamre
1668. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
