Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
SØNDRE BERGENHUS AMT
94. 95. Vaagen nordre og sondre. Udt. vajen. — i Vaghe
DN. I 128, 1315. i Vage NRJ. II 521. Vogenn 1563. Waagenn
1567. 1610. Nor og Søre Wogen 1668. Nore og Søre-Waagen 1723.
V ågr m., se Indl. S. 84.
96. Espeland. Udt. øsspelann. — Espeland 1610. 1612.1668.
1723.
*Espiland, af espi n., Sted, bevoxet med Asp, se Indl. S. 31 og
S. 88 under osp. Vokalen i Iste Stavelse er indkommen fra Grundordet,
nu i Søndhordland udt. Øsp, og Sammensætninger som Øspebork, Øspelau(v).
97. Frønsdal. Udt. frø’nnsdål. — Førisland 1610.
Frønis-dall 1612. Frønnisdall 1614. Frønsdal 1668. Frønsdall 1723.
*Fyrisdalr?, af fyri n., Sted, bevoxet med Furu, se Indl. S. 31
og S. 51 under fura. Formen fra 1610 synes at være Feil for «Førisdal»,
da land ikke sammensættes med Genitiven af fyri og de andre lignende
af Trænavne dannede Ord (e i k i, espi osv.). Men paa den anden Side
synes den nævnte Form at fremvise Iste Led i en oprindeligere Skikkelse
end de senere Skriftformer og den nuv. Udtale. Frøns- er vistnok opstaaet
ved Omstilling af ø og r (jfr. GN. 65), og n er saa senere indskudt foran s
ligesom i Skjensvold, Etne GN. 6. Navnets Enstavelsestone er at forklare
som ved GN. 86.
98. Favnebø. Udt. fabbnabé, favnabé. — Faneboe 1610.
Fannebøe 1612. Fødnebø St. S. 79. Fannebøe 1668. Fanebøe 1723.
De ældre Former henvise vel til * F a n n a b æ r, af fonn f., Snefonn,
Folkesprogets Fonn (ogsaa brugt om Sneskred), og bær m., Gaard (indl. S.
47). I 17de Aarh. har vel Navnet endnu været udtalt * Faddnabø eller -be
(jfr. Formen «Fødnebø»), og dette har da først i meget sen Tid faaet den
nuv. Udtale ved Assimilation (Indl. S. 21 f.). Udtalen med -bbn- liar jeg faaet
bekræftet. Den foreslaaede Forklaring, hvorefter Navnet skulde sigte til, at
Sneen her længe laa igjen i Fonner, eller til Sneskred, synes at passe til
Gaar-dens Beliggenhed under et bråt Fjeld. Favnevik i Finnaas (GN. 18, 4), som
ikke kjendes fra ældre Tid og nu kun kaldes VÍ IçÖ, kunde efter Formen være
at opfatte paa samme Maade, idet ogsaa her Assimilation kunde være
indtraadt. Dog kunde vel Iste Led ogsaa være Famn m., Favn (om de udstrakte
Arme og om et Længdemaal).
99. 100. Viland søndre og nordre. Udt. vilann. — Viland
1612. Wieland St. S. 42. Vieland 1668. Nore Vieland 1668. Søre
og Nordre Wieland 1723.
Vel *Víðiland, af víðir m., Vidjepil. Navnet findes ogsaa i Vikedal
og i Sogndal NB., hvor det heller ikke kjendes i Former fra MA.
101. Hetland sondre. Udt. hté’ttlann. — Hetteland NRJ. II
521. Hiettlandt 1563. Heslelannd 1567. Helland 1610. Hettleíand
1614. Hetteland 1668. Hetland 1723.
Se GN. 59.
102. Dueland. Udi. duelann. — Duland 1610 Dueland
1612. Duland 1668. Dueland 1723.
Navnet findes ogsaa i Skjold. Vel at forklare direkte af Fnglenavnet
dúfa f. (i Søndhordland udt. dú’á), her at forstaa om den vilde Due.
103. Rotvold. Udt. ro’tvådl. — Lille Ulsnæs eller Rotvold 1723.
Af rót f., Trærod, og vollr m. — «Ulsnæs» indeholder vet
Dyrenavnet Ulv; jfr. GN. 112.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
