Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
SØNDRE BERGENHUS AMT
norsk. Denne Adjektivstamme * ó ð- forholder sig til got. wöþeis, som
oldn. a u ð r, øde, forholder sig til got. auþeis. Af Superlativen æ z t r er
Bd. IV, 2 S. 174 Gaardnavnet Østen (i østini RB. 308) i Brandbu med
Tvivl forklaret; jfr. Beston i Røken, af Beztató, d. e. den bedste Grønning
(Bd. V S. 346).
26. Oaneset. Udt. ö’anese.
Sms. med GN. 25.
27. Framnes. Udt. frammnes. — Framnes NRJ. II 525. 1563.
1610. 1612. Framnesse 1614. Framnes 1668. Framnæs 1723.
*F ramn es, «det fremspringende Nes». Ligger paa det mest
fremspringende Nes i Aalfjorden. Her kan ikke Fram- betegne «det forreste»,
sammenlignet med indenforliggende Nes. Jfr. Bd. XVI S. 285.
28. Selsaas. Udt. sßlsås. — Seelaas 1610. 1612. Selsaas
1668. 1723.
Vel snarest * S e 1 s á s s, sms. med sel n., Sæl, Husene paa en Sæter
(Indl. S. 73). Det kan neppe komme af * S e 1 i s á s s, sms. med * s e 1 i n.,
Sted, bevoxet med Silje (Bd. XIII S. 427, jfr. Fitje GN. 33), og være
enstydigt med det alm. Stedsnavn Seljaas(en), Siljaas. I dette Tilfælde skulde vi
nemlig vente en Form uden -s-, ligesom det heder Lind i ås s (Indl. S. 65).
28,3. Selsaasplads. Kaldes s&lsåsvåjen.
29. Reikenes. Udt. røitønes. — Røgenes 1610. 1612. 1614.
Røchenes 1668. Røchenæs 1723.
Røikenes, Røkenes, Røiknes forekommer som Gaardnavn ogsaa i Os
(GN. 4), i Hægelaud, i Jelse, i Trondenes, i Kvæfjord og i Ibbestad.
«Røik-findes i adskillige norske Stedsnavne med usikker Betydning. Af r ø y k r m.,
Røg, synes ialfald de fleste af dem ikke at kunne forklares; det maatte da
have været et tilfældigt og forbigaaende Forhold, som havde givet Anledning
til Navnet 1. Derimod kan man nok tænke paa den Stamme, man har i
r a u k r (h r a u k r) m., nu Rauk, Røik, en liden Ståk.» O. R. (Bd. II S. 279).
«Der findes hos Aasen og Ross en Sideform Røyk af Rauk m., en Ståk (som
man maaske har i Røiken, Fjeld nordlig paa Andøeu). Navnet Røikenes er
imidlertid temmelig vidt udbredt, videre end den nævnte Sideform synes at
være, og jeg ved ikke, om Formen Røykj a-, som man har i andre Tilfælde,
sproglig passer dertil.» Bemærkning af O. R. til Os GN. 4. Mulig er Røikenes
i enkelte Tilfælde, ligesom vel Røiksund i Finnaas (GN. 27), at forklare af
røy kr, brugt om Sjørøg eller Taage; i andre Tilfælde kan man tænke paa
Verbet røykj a, at røge, og Røykje n., Røgning, Ild, som tændes (gjerne paa
et Nes), forat Røgen skal fordrive Myg fra Kreaturerne
30. Stueland. Udt. stualann. — Stuland 1610. Stueland
1612. Stveland 1668. Stueland 1723.
*S túf al and, se Kvinnherred GN. 102.
31. Haavarsliolin. Udt. havärsåll (!). — Haffuerssølem 1610.
Hoffuersholm 1612. 1614. Hoversholm!) 1668. Haaversholm 1723.
Skriftformerne henvise til Hávar ðshol mr, af Mandsnavnet Hávarðr,
som endnu er i Brug. Genitivformen Hávarðs er tidligst funden 1311 (DN.
II 92). Se PnSt. S. 120. Sidste Led kunde være holmr m. (Indl. S. 56),
som da her maatte have Hensyn til en liden Holme i Fjorden ret udenfor
Gaarden. Da imidlertid v o lir m., Vold, i GN. 38 udtales med -11, ikke med
-dl, som man skulde vente i denne Egn, kunde Navnets 2det Led meget vel
være dette Ord, idet den nuv." Udtaleform ved Dissimilation kunde have ud-
1 De talrige islandske Gaaidnavne paa Røyk- ere naturlig motiverede ved dette
vulkanske Lands Rigdom paa varme Kilder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
